HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

Fiskebløderhuset og Wessels Bopæl paa Graabrødretorv 397 Personer ud af den ene. F iskebløderforretningen er end ­ videre behand le t i den paa Kraks Forlag i 1915 udkomne »Danmarks ældste Fo rretn inger«; her er im idlertid Grundlæggelsesaaret for F iskeb løderforretn ingen urigtigt angivet til 1732, ligesom Navne og Aarstal slet ikke pas­ ser, saa i denne Bog er heller ikke givet et ko rrek t Bil­ lede af den gamle F iskebløderforretnings Historie. Ved F iskeblødning forstaas Udbankning og Udblød­ ning af den tø rrede »Stokfisk«1) (d. v. s. visse tørrede T o rskearter som Rødskær og Titling) i Kalkvand, og den saaledes udblødte, bævrende F isk kaldes i D anm ark »Bergfisk«2), medens dens Navn i Sverige og Norge er »Lutfisk«. T idligere var Brugen af Bergfisk ret udb red t herhjemm e, ligesom der var et ikke ringe Antal F iske­ blødere i København, men n u findes kun en enkelt, som rimeligvis bliver Byens allersidste. Den danske Smag med Hensyn til Bergfisk m aa have fo rand ret sig, th i i Sverige er »Lutfisken« stadig den gængse N ationalret ved Juletid. Allerede tidligt h a r F iskeblødning særlig været k n y t­ tet til G raabrødretorv med den tilstødende Gade T u g t­ husporten (nu den mellemste Del af Niels Hemmingsens- gade) sam t Store Helliggejststræde (nu V alkendo rfsgade). x) I »Den politiske Kandestøber«, 2. Acts 2. Scene, hvor »Colle- gium Politicum« fremstilles, om taler Herman von Bremen en Bog ved Navn »Der politische Stockfisch« (var en i sin Tid bekendt Kærligheds-Roman. Jfr. Liebenbergs Noter til Holbergs Komedier, Kbhn. 1884. Pag. 5). 2) Endnu kendes den folkelige Talemaade: »At lyse en hjem med en Bergfisk«, d. v. s. »give en saa haard en Medfart, legemlig eller i Ord, at han maa fortrække« (jfr. V. Kristiansen [alias Prof. V. F ausbøll]: »Ordbog over Gadesproget«. 2. Udg. Kbhvn. 1908. Pag. 30). I Litteraturen forekommer dette Ord tidligst i 1859, men en af Fiskebløderne paa Graabrødretorv Nr. 1 har i ethvert Fald paa en temmelig »slaaende« Maade i 1830-erne »lyst en hjem med en Bergfisk«, idet han langede en Kunde, der kritiserede hans Bergfisk, et forsvarligt Nakkedrag med selve corpus delicti (privat Meddelelse). 27