HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

3 7 4

L andsbyerne tinder København i Fortiden

lenet1)» i alt F ald var den senere et selvstændigt Len, der 1577 blev lagt under Københavns Len, senere gik den dog igen ud af Kronens Besiddelse og tilhørte 1682 en Joh an Hev demand, der skal være død 1684 og ligger b e ­ gravet i Brønshøj Kirke2). Den var dog ikke længere Hovedgaard og havde ingen Privilegier; senere hørte den under H jortespring Gods og kom med dette til Kronen og blev lagt under Rytterd istrik tet. Den blev nu delt i 8 Gaarde, der hver fik 8 'Tdr. 1 Skp. 1 Fdk. 1 Alb. H a rt korn. Disse Gaarde er nuv. Matr. Nr. 6» 10, 12, 13, 14, 15, 16 og 17. Hovedgaarden h a r ligget for den no rd re Ende a f Gaden, men de nyop rettede Gaarde kom dog ikke til at ligge der, de blev anbragte mod Syd, dels p aa begge Sider af Gaden, dels fo r Enden a f denne. Husum er næppe en Dativ F lertal, der skulde be­ tyde ved Husene, men er snarere en Sammensæ tning af Hus og Endelsen -heim, der' maa betyde en større Gaard. og herved er sikkert m ent den senere Hovedgaard. Denne m aa i saa F ald være meget gammel, og det er ikke u san d ­ syn lig t a t den er æ ldre end Byen eller den og Byen er anlagt samtidig' og hører sammen. G aardens Beliggen­ hed for Enden a f Gaden og de and re Gaardes Beliggen­ hed paa begge Sider a f denne til hø jre og venstre for Hovedgaarden kan tyde paa. a t de oprindelig kun er et T ilbehør til denne, hvor de paa Gaarden arbejdende Hus- msend eller Gaardsæder h a r boet. Ordet Huseby brugtes i Sverige om de Gaarde, hvor Kronens Ombudsmand boede, og det er ikke utænkeligt, at H usum gaard ogsaa h a r været en gammel Kongsgaard. skønt Navnet maa være æ ldre end Husebynavnene i Sve­ rige. .Herreåstingene paa Sjælland synes ofte at være bievne holdte ved Kongsga ardene. og p aa Husum Mark *) Københavns Diplom. II, 8. OMIt Jacobus Jensson de Hwsumme. Maa Tære c. 14111#. ®1 Danske Ati. VI, 5.