HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

Indgangen til Frederiksberg Have 27 dingsværk og blev i Midten af det 18de Aarhundrede nedrevne til Grunden, hvorefter de nuværende Bygninger blev opført. Om Prinsens Gaard paa »Ny Amager« har F. J. Meier givet gode Oplysninger i sin Bog om Frede­ riksberg Slot. Sit Navn fik den under Christian V, da den tilhørte Kronprins Frederik. Senere beholdt den Navnet (»Printzenhof«) helt op til Frederik V’s Tid, selv om den undertiden nævnes med andre Navne, som »Der Hof bey Amack« eller — til Forskel fra det højtliggende Slot — »Das untere Haus«. Bygningernes Beliggenhed er godt kendt fra samtidige Planer og fra Haveplanen i Thuras »Danske Vitruvius«. II, Tab. 66 . Ud imod Runddelen, som dengang var Ridebane, laa Hovedbygningen, som fra først af var i een Etage med en stor Kvist. »Den store Sal« laa, som det var almindeligt i Baroktidens Land­ steder (f. Eks. Sorgenfri) i Midten og gik op igennem begge Etager. I 1705—06 satte Bygningsinspektør Ernst Brandenburger en Etage paa »an beeden Seiten des Saals«, altsaa paa begge Sider af Kvisten, saa at hele den 76 Alen lange Hovedbygning fik to Etager. Sidelængerne, hvoraf den sydlige var et Orangeri, havde kun eet Stok­ værk. Ind imod Haven var Gaarden aaben; men fra det nordvestlige Hjørne strakte sig en Længe mod Syd, som vistnok var Staldbygning. Alle Bygningerne var af Bin­ dingsværk; men i 1698 blev de mod Gaarden malet med rød Oliefarve og hvide Fuger »gleich wie Grundt Mauer«. Meiers Bog gaar kun til 1706; det var hans Hensigt at fortsætte Skildringen til 1766; men det naaede han ikke. Det Spørgsmaal, som her behandles, kan imidlertid oplyses ved Hjælp af Partikulærkassens Regnskaber, som ogsaa var Meiers Hovedkilde. Desuden har vi en Kilde, som Meier ikke kendte, nemlig et Manuskript paa Uni- versitetsbibliotheket, hvori Thura har skildret Nordsjæl­ land, som det var i Slutningen af 1750erne. Her findes