HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

367

Landsbyerne under København i Fortiden

den og Gadehusene siges i Markbogen at tilhøre Joh an Heydemand, Resten af Gaardene tilhørte Kongen. Det er ikke let at se, hvorm ange Bol Byen havde 1682, th i en Del af Bøndergaardenes Jo rd m aa være blevet lagt ind under Hovedgaarden, der havde 262 Td r. Land Agerland, medens hele Byen ialt kun havde 713 Tdr. Af de øvrige Gaarde var de 8 lige store; næ rm est skulde man tro, a t disse hver var p aa 1/2 Bol, og Hovedgaarden og den ene og m indste Gaard, hvis Jo rd tildels ligger ved Hovedgaardens og m aaske h a r udg jo rt en Del af den­ nes, var tilsamm en 3 Bol, m en dette giver kun ialt 7 Bol. Muligvis er da de 8 Gaarde p aa mere end et halv t Bol hver. Hovedgaardens Landgilde var 1370 1 Mark, det er 12 P u n d Korn; i Aaret 1611 var den delt i 2 Gaarde, der hver gav 3 P u n d Rug, 3 P u n d Byg, 1 Otting Smør, 6 Tdr. Havre i Landgilde. Denne er altsaa ikke blevet m indre, men dette kan m an jo heller ikke vente, n a a r Gaardens Tilliggende er blevet forøget. Af de and re Gaarde sva­ rede de 8 hver 1 P und Rug, 1 P u n d Byg, 1 Lam, 1 Gaas, 4 Høns, 2 Td r. H avre i Afgift, og en gav 1 F jerd ing Smør, 1 Td. Havre. Disse Gaardes Landgilde omtales ikke i Bispens Jordebog. Em d rup havde 1370 2 Bol Jo rd ; Gaardenes Antal eller Afgift anføres ikke, derimod siges det, a t her var en Mølle og godt F iskeri. Ifølge Markbogen fra 1682 var her 4 Gaarde, der tilhø rte Kongen og 1 Lysthus med Have tilhørende Melchor Verhagel, der siges at have købt det af R igsm arskalk von Kørbitz. Denne havde 4. Marts 1674 faaet Skøde a f Kongen p aa en P lads i Em drup , hvor afgangne Mag. Johannes B remer havde ladet anlægge en Have, tilligemed Bygningerne derpaa. Denne, der var tysk Ho fp ræd ikan t, havde i Febr. 1661 af Kongen faaet Skøde p aa Byens 4 Gaarde, men disse m aa dog senere være tilbagekøbte af Kongen. Landgilden var 1611 af