HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

L andsbyerne u nd er København i F ortiden

360

andetsteds. Saadanne smaa Uregelmæssigheder vil man altid finde. Som m an vil se, er de sidste 15 Agre i denne Aas saa om trent lige brede. Forskellen kan skyldes, at m an undertiden pløjede ind paa Naboens Agre; især hvis en Gaard var øde og ubeboet, hændte det ofte, at N a­ boerne pløjede ind paa dens Agre. Af det foregaaende vil m an se, at Byens Gaarde kan deles i 8 Grupper, eller om m an vil Lægd, hver paa 12— 13 Tdr. H artko rn , hvoraf de 5 bestaar a f to Gaarde og de 3 af een Gaard. Men Byen havde ifølge Roskilde­ bispens Jordebog netop 8 Bol, og det ligger da næ r at antage, af disse 8 Grupper er lig de i Jordebogen a n ­ førte Bol. Bolene er altsaa ligestore Grupper eller Lægd af Gaarde, hvis Jo rd i Marken ligger sammen i Byens fo r­ skellige Aase. Helt u fo rand ret er Bolene dog ikke, thi ifølge Jordebogen var der 1370 i Byen 10 Gaarde paa X Bol, 1 Gaard paa X Bol, sam t 10 Gaarde, der tilsam ­ men havde 5 Bol. Bolene var altsaa den Gang delte imel­ lem flere Gaarde end senere. Forøvrigt var der ikke no­ get i Vejen for, at en Gaard kunde have Jo rd i to eller flere Bol. Denne Inddeling af en Bys Gaarde og Mark i Bol er meget alm indelig paa Sjælland, og m an finder den da ogsaa i de øvrige Landsbyer under København, med Undtagelse af Em d rup og Sundbyvester. I disse to Byer var Agrene fordelte paa den Maade, at Gaardene stedse fulgte efter hverand re i samme Rækkefølge i Aasene, saaledes a t en Gaard altid havde de samme Gaarde til Naboer der. I Sundbyvester er Rækkefølgen i Aasene forøvrigt den samme, som Gaardene havde i Byen, hvor de alle laa i een Række, der paa den ene Side havde Overdrevet og paa den anden Byens Mark. Denne Agerfordeling er sikkert langt yngre end den første, Bolinddelingen a f Marken, og h a r muligvis, i alt