HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5
Landsbyerne noder København i Fortiden
35#
P ræben der ved Domkirken, hvortil bl. a. hø rte i Sundby- vester 5 Bol, i Sundbyøster 3 Bol og paa Amager i Sundby uden næ rm ere Angivelse 1 Bol1}. Godset i disse Byer m aa senere være gaaet. over i Roskildebispens Hænder, thi a f dennes store Jordebog fra c. 1370 ses det, at B iskop pen ejede ikke alene hele Sundbyøster og -vester. men vistnok ogsaa hele den øvrige 0 . I Brønshøj Sogn ejede samme Biskop ifølge Jordebogen i Sognebyen kun en en kelt Gaard, der maa være den P ræ stegaard, som Kon gen 15. Jun i 1560 skænkede S jæ llands Superintendent- embede tilligemed Sognekaldet, og som senere er ble vet P ræ stegaard for Sognets egen P ræ st, thi i dette Aar kan Kongen ikke have ejet and re Gaarde h e r; den h a r i Matriklen 1688 Nr. 6 og er nuvæ rende Matr. Nr. 1. be liggende syd for Kirken. Da den gav Landg ilde til Biskoppen, kan den paa Jordebogen s Tid vel ikke have været P ræ stegaard. Roskildebispen ejede desuden hele Byen Utterslev, hele Byen Husum og vistnok ogsaa hele Byen Enidrup. Der nævnes dog i S lutningen af det 14. Aarh. en '»Petrus Jen sen deYmmethorp armiger«*), som vel er den samme som å e n Peder Hansen til Ymbertorp, der nævnes 137# ). Betegnelsen til. der plejer at ud trykk e et E jendom sforhold, m aa være en fejl Oversættelse a f et latinsk de, ligesom Hansen m aa være en lang t senere Gengivelse a f et latinsk Johannis, der ellers i M iddelal deren p aa Dansk blev gengivet ved Jensen. Nogle Aar senere, 1422. boede her en Væbner Johannes P etri de Ymmerthorp. der førte Slægten Væbners Vaaben4) og maa ske er en Son af den foregaaende. Disse to h a r dog rimeligvis kun været bispelige Lensmænd. Derimod ejede Biskoppen ikke Gods i Vanløse, skønt
*1 Ser. Rer. Dan. III, 437 (I. ®[l Københavns Diplom. II, 19. ®! Ældste danske Arrifaiireg, III, 361. *| Kafaeahnms Diplom. II, 44.
Made with FlippingBook