HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

Bidrag til københavnske Gaardes Historie 345 sluttelig, om tren t sam tidig med Birgitte Tho tts Død i 1528. Niels E riksen Rosenkrantz var jo forlængst død, allerede i 1516, men disse forvirrede Fo rho ld bevirkede at h an s Bo først kunne sluttes i 1530, og denne store Grund, der i T idens Løb var bleven tæ t bebygget med Boder, baade til Købmagergade og til Østergade, blev nu delt mellem B rødrene Henrik og Oluf Nielsen Rosen­ krantz. Vi hø rer i dette Skifte om G rundens Størrelse; den m aatte 40 V* Alen langs Østergade og 80 Alen langs Købmagergade, og var altsaa en usædvanlig stor Grund. Henrik R osenkran tz blev Lensm and paa Gulland, som han værgede mod Lybekkerne i Grevefejdens Tid. Her døde h an ugift den 5. Decbr. 1537 som Følge af et Fald med Hesten. Det er rimeligt, at hans Del i Gaarden paa Østergade er tilfaldet B roderen Oluf. I alt Fald fin­ der vi ikke noget Spor af Delingen i den senere Ud­ parcellering. O luf Nielsen Rosenkrantz, som var gift med Ide Munch, var tillige E jer a f den nuvæ rende Postgaard, og derfor er det, at vi finder ogsaa Skødet paa denne Gaard i Postgaardens Arkiv. Det er i O luf Rosenkrantzes E jertid, at Skødet h a r faaet P aa teg n in g e n : »Breff paa myn herris gard udi Kopnehaffn som Jo h a n Guldszmid udi lever. Dat. 1541«. Den samme Betegnelse af Gaarden findes i det Register over O luf Rosenkrantzes Breve, der er skrevet paa Vallø »2. Uge næst efter Ju l 1541«. Alene deraf følger, at der ikke her kan foreligge en Fejlskrift for 1441, og desuden er Joh an Guldsmed en kend t københavnsk Borger i det 16 Aarliundrede. Da O luf Nielsen R osenkrantz Skifte blev sluttet, fik Ide Munch han s to Gaarde i København, nemlig denne Gaard og den senere Postgaard , og efter hendes Død i 1586 blev denne Gaard ved Skiftet den 8. Ju li 1588 udlagt til hendes D atter Mette Rosenkrantz, den Gang Enke efter