HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

340 Nordsjællandske Landsteder i det attende Aarhundrede nieren 1756, da Hovedbygningen var under Opførelse, fik T hu ra af Kongen Tilladelse til at benytte nogle Væ­ relser paa F rydenlund ved Vedbæk, som dengang var et kongeligt Lystslot. Værelserne blev endog gjort i Stand paa P artiku læ rkassens Regning. Holtegaard er altsaa bygget samme Aar som Sor­ genfri. E t L ighedspunkt h a r de i det lille K lokketaarn; men ellers er Bygningerne ret forskellige. I Stedet for Sorgenfris to frem springende Sidefløje h a r Holtegaard to Pavilloner, som ligger i Hovedbygningens Længdeakse. At Holtegaard h a r Valmtage i Stedet for M ansardtag, gi­ ver ogsaa Bygningen et andet Præg. Det h a r væ ret T ru- ras Mening, at hans nye Hus skulde gøre Ind tryk af en smuk og rumm elig landlig Bolig uden det slotsagtige Ydre, som kendetegner Sorgenfri og F rederiksdal. Paa Haven anvendte han store Bekostninger. P aa P rospektet ser m an baade Alléer og treillages; F iguren i Fo rg runden synes a t staa over et Springvand. Der var ogsaa, ligesom i de kongelige Slotshaver, et »Menageri«; men det h a r vel næppe været andet end et Fuglehus med »rare Fugle«. Alléerne er for største Delen bevaret; den længste af dem fører til Udsigtsbakken Mariehøj, som T h u ra havde op ­ kaldt efter sin Hustru. Æ g teparret T h u ra fik im idlertid kun i et P a r Aar Glæde af den smukke Ejendom . T h u ra døde Natten m el­ lem 5. og 6. September 1759, og et halvt Aar efter, 25. Marts 1760, døde lians Hustru. Holtegaard blev i For- aa re t 1760 solgt ved Auktion til Grev Chr. Ditlev Revent- low til Christianssæde for 13,000 Rdl. Den var altsaa ste­ get betydelig i Værdi siden Købet i 1755; men de Bekost­ ninger, som T h u ra havde gjort paa E jendomm en, h a r uden Tvivl været langt større. Om Gaardens senere Historie og om Nyholte Kros Oprindelse fra en Kro, som hørte til Holtegaard, vil man finde udførlige Oplysninger i Dr. E iler Nystrøms Bog