HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

328 Nordsjællandske Landsteder i det attende Aarhundrede

to Landgaarde og F rederiksdal; men heller ikke dette synes mig rigtig indlysende. M argaard og Kokkedal staar med deres Lisener og Rammepilastre langt næ rm ere ved den Stik som Eigtved er den egentlige Bærer af, og som Rosenberg efterlignede. Man kunde snarere tænke paa Thu ra, som ynder en kraftig, ofte lidt massiv Fagade- behandling; men i saa F a ld er det paafaldende — om end ikke enestaaende —, at han ikke selv om taler det. Men det er jo slet ikke sikkert, at Bygmesteren skal søges mellem Tidens største Navne. Der var and re Bygmestre, som godt kunde m agte en saadan Opgave, f. Eks. Hof­ stenhugger Jacob Fortling, som Langebek i et Brev k a l­ der »Thuras anden Haand«, og som efter T h u ra s Død blev hans E fterfølger som kgl. Bygmester (sammen med G. D. Anthon); eller Hofbygningsinspektør J. A. Soherr, som h a r bygget den W iirtembergske Gaard (Marin emini- steriet) i Slotsholmsgade. P rospektet giver tillige et godt Billede af Haven, som naturligvis var anlagt i den stive franske Stil med sno r­ lige Alléer og klippede Buksbomhække. I Husets um id ­ delbare Nærhed ses en Mængde Espaliers og T remm e­ lysthuse. Til venstre desuden et stort Drivhus. S ø l l e r ø d g a a r d . Den første Bygherre og E jer af Søllerødgaard var Grev F rederik Danneskjold Samsø, en Fæ tter til Kong Christian VI. I 1740 købte han E jendomm en, hvorpaa der stod en ældre beskeden Bygning, og tog straks fat paa Opførelsen af en ny slotsagtig Hovedbygning. I Somme­ ren 1742 var den færdig, og den 30. Juli tog Kongen den i Øjesyn1). Thu ras Beskrivelse lyder saaledes: »I Søllerød By betragtes fornemmelig den store prægtige Lystgaard, kaldet Søllerødgaard, nu tilhørende Hans Excellence Hr. Baron von Dehn, R idder a f Ele-

0 E ile r N y strø m : Søllerød Sogn, S. 47.