HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

Frederiksberg Have og Ny Hollænderby

2 3

nøjere udredning af enkelthederne. Hvad slottet angår, foreslog han en bygning med to tværfløje (således som slottet senere blev udformet) og med en rund kuppelsal gennem to etager i midten af anlæget. Desuden skitse­ rede han en anden udformning, hvorved denne sal kunde undgås. Der er næppe nogen tvivl om, at dette projekt er blevet fulgt ved ombygningen af slottet i 1707—09, i hvert fald i de store træk. Når Josephson ganske forkaster den hidtil gældende anskuelse, at den ældste enfløjede byg­ ning var i hollandsk renaissance, må bygningshistori­ kerne afgøre dette. Hans formodninger, baseret på pa ­ rallelstudier, synes dog ikke overbevisende. Givet er det imidlertid, at man foreløbig af en eller anden grund har opgivet den af ham skitserede slotsbygning, der for­ uden den H-formede hovedbygning skulde omfatte en gårdsplads, omsluttet af fire særlige bygninger. Først i 1707 har man genoptaget de Tessinske planer, og det er da rimeligt at antage, at det blev Ernst, der kom til at føre disse ud i livet, eftersom han var den, der havde bedst føling med Tessin. Da Tessin kun havde et ganske flygtigt kendskab til det terrain, hvor slot og have skulde anlægges, og af den grund ønskede nøjere planer derover, har Scheel for­ modentlig udført opmålingerne, hvoraf en enkelt plan (plan 1 ) er blevet her i landet, medens de andre sendtes til Sverige, hvor- de senere er gået tabt. Men hvor meget af haveplanen skyldes nu Tessin? Det kan straks siges, at ånden deri er den svenske kunst­ ners. Han har givet impulsen til anvendelsen af det kom­ plicerede franske skema. Men når Josephson hævder Dessins nære tilknytning til Le Notres stil, skal det under­ streges, at man fra anden side hævder anlægets absolutte nederlandske karakter. Desuden gengives i Josephsons værk (bilagene 68—70) adskillige udtalelser af Tessin,