HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

Frederiksberg Have og

Hollænderby

2 1

omtalte kongevej er identisk med Pilealleen. Som alle­ rede omtalt menes der med denne kongevej den skrå vej fra Ladegården til Prinsens gård, som nu blev nedlagt, men som holdt sig til langt op i 1800’erne som sti. Meier kalder den også undertiden Prinsens vej eller blander den virkelige og den tænkte vej sammen. Pilealleen er sik­ kert først fremkommet som en forlængelse af Allégade, da den nye Frederiksberg kirke med præste- og klokker­ bolig blev opført i 1734 som afløsning for hollændernes gamle trækirke. På kortet i Frederik V’s atlas fra 1741 er den fuldt beplantet og gennemført. Af 3 mgre dato er også anlæget af Søndermarken. Den omtales overhovedet ikke i Frederiksberg haves æld­ ste tid. Denne sidste dannede jo også et afsluttet hele, et regelmæssigt og symmetrisk anlæg i tidens smag, hvori Søndermarken slet ikke passede. Sandsynligvis er den nye Park anlagt samtidig med slottets udvidelse under Chri­ stian VI i tiden 1731—40. I det store og hele undergik Frederiksberg have kun få ydre forandringer i 1700’erne. Omkring 1750 udvide­ des terrainet syd for fasanhaven, navnlig ved at fasan­ mesterens bolig stadig fik tilbygninger, og kort tid efter inddroges hele terrainet syd derfor ned til nuværende Roskilde landevej, heri også indbefattet nuværende Zoo­ logisk have. Dette areal fik navn af »brune dyrehave«, medens arealet mellem haven og Pilealleen kaldte »hvide dyrehave« (den nuværende eksercerplads og tennisba­ nerne). Hvorledes beplantningen har været i disse dyre­ haver, vides ikke, men de store popler for enden af offi­ cersskolens ridebane viser dog, at terrainet ikke har været helt bart, således som det synes at fremgå af enkelte planer fra denne tid. Omkring år 1800 skiftede Frederiksberg have gan­ ske karakter. Træerne fik lov at vokse frit, og kanalerne gravedes. Efterhånden fremstod den Frederiksberg have.