HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

Dorestad—Hedeby— København 299 t e n g æ l d e r p a a e t h v e r t F i s k e n æ s , i S i l d e v æ r og p a a K ø b f æ r d . I N i d a r o s ser vi, at Kongens Foged kaldes Gj a l d - k y r e , og at han har haft fiskal og administrativ som politimæssig og dømmende Myndighed. Byen danner sit e g e t R e t s o m r a a d e med flere Nævningedomstole og med et Byting, By m o t e t , hvor de h u s f a s t e Mæ n d varetog Byens Sager. I B e r g e n s noget yngre Bjørkøret kaldes de T i n g- mæ n d , F o r m e n n , F o r r æ i i s m e n n eller R å d s ­ me n n ; de svarer saavel i deres Virksomhed som sprog­ ligt til det frisiske r e d j e v a eller r a e d i s m a n . Raadets Formand L a g m a n d e n svarer til den frisiske a s e g a. Byens Borgere betaler til Kongen en B æ j a r g j a l d af deres Grunde; hvor to er fælles om en Grund betaler hver halvt. I Bergen betaler adskillige Købmænd, Haandværkere m. fl. B o d e l e j e eller S t a d e l e j e . Den norske Bjørkøret er fuldt sammenarbejdet med Landsdelens Ret, i Nidaros med Frostetingsretten, og den udmærker sig ved fuldt udarbejdede Love for K r i s t e n ­ r e t og F a r m a n s r e t , o: Søret. Men hele Rammen for Bystyret stemmer, som det vil ses, paa væsentlige Punk ­ ter nøje saavel med Slesvigs Stadsret som med de fran- kisk-frisiske Retsregler. Anlæget af Nidaros er nøje sam­ menfaldende med Planen ved Bygningen af Radolfzell, der skete omtrent 100 Aar senere. Den norske Bjørkørets udtrykkelige Bestemmelse om, at den gælder for ethvert Fiskenæs, i Sildevær og paa Købfærd, drager straks Tanken hen paa Forholdene i Ø r e s u n d . Paafaldende er det, at S k a a n e e r det Sted indenfor det danske Rige, hvor Betegnelsen Birkeret om Købstads- 20 *