HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

Dorestad—Hedeby— København 295 Man ser let den Overensstemmelse, der paa mange Punkter er med den frankisk-frisiske Ret for Markeder og Torvebyer. Paa forskellige Steder i Loven nævnes G i l d e ­ b r o d r e som særlige privilegerede i Rettergangssager. En Afgift L a g k ø b , som betales til Kongen af ugifte og af fremmede, som vil opnaa fuld Arveret, synes ogsaa at tage Sigte paa Optagelse i Gildelaget2). Gildebrodre næv­ nes i Slesvig tidligere end i andre danske Byer og deres ejendommelige Forrettigheder er paafaldende. I de fran ­ kiske Byer var i gammel Tid Begreberne Borger og Køb­ mand praktisk talt synonyme, og utvivlsomt ha r ogsaa Købmændene og Haandværkerne været de talrigste blandt Gildebrodrene. Det er da rimeligt at antage, at Gilde­ væsnet netop er indført af de fremmede Købmænd som et Middel til indbyrdes Sammenhold i Handel og Vandel, i Liv og Død. De frankiske Gilder stod allerede i Karo- lingertiden i fuld Udvikling3). Betegnelsen Seniorer for Raadmændene minder om Gildets Oldermænd og de har maaske oprindelig været identiske. Historien har bevaret et utvetydigt Bevis for Sles- vigs Gildebrødres Solidaritet, da de i 1134 dræbte Kong Niels som Hævn for Slesvigs Hertugs, Knud Lcivards Drab. Siden blev Slesvigs Stadsret, dog med lokale Æ n ­ dringer, overført til andre yngre Købstæder, nemlig F l e n s b o r g , A a b e n r a a , H o r s e n s og Æ b e l t o f t . I F l e n s b o r g s Stadsret er der foruden A r n e g æ l - d e n tillige paalagt en bestemt T o f t e g æ l d a f hver Hus­ grund, og den betales paa M i d s o m m e r d a g . Der ud ­ redes ogsaa en T o r v e s k a t , Tørighørtigh. I A a b e n r a a betales til Midsomimerdog A r n e g æ l ‘) Steenstrup. Studier over Kong Valdemars Jordebog p. 136 ffg.

2) W. Vogel. Gesch. d. deutschen Seeschiff. I. p. 88. 8) K. Hegel. Städte u. Gilden des germ. Volkes p. 4 ffg.