HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

Dorestad— Hedeby—København 293 Alt i alt synes der at foreligge megen Grund til at antage, at Hedeby er bleven en befæstet By og Købstad i den første Del af det 9. Aarhundrede. Men dens hele Udvikling som By har været overor­ dentlig stormfuld, ligesaa stormfuld som dens Moderstad Dorestads, og tilsidst kom den til at ligge paa et helt an ­ det Sted end indenfor den Halvkredsvold, hvor den blev til. I og for sig er dette vel ikke til at undres over, naar man betænker dens Beliggenhed paa Rigets Grænse og den urolige Tid, hvori den fremstod. Beretningen om Ansgars Levned kaster straks et skarpt Lys over Handelens daglige Liv. Han rejste med en hel Købmandsflaade fra Hedeby til Birka og maatte under Vejs udstaa Kampe med Vikinger, der tilsidst erob­ rede Skibe og Ladning. Dette viser samtidig, hvor befærdet Vejen var. Ikke alene frisiske Købmænd, men ogsaa an ­ dre, fra Danmark saavel som fra andre Egne af Øster­ søens Kyster, har utvivlsomt befaret den i stort Tal, og ikke mindst har Svenskere hyppigt gaaet den Vej baade med fredelige og med krigeriske Formaal; den førte jo fra Sveriges Hjærte ud til Vestens Civilisation. Runestenene bærer ogsaa usvigelige Vidnesbyrd her­ om. S æ d d i n g e s t e n e n melder saaledes: »Tyre lod gøre denne Sten efter Viking, sin Ægtefælle. Men han var den trofasteste af Sydsveerne i Landet og kom sydpaa til Nordsiden af Lollikernes (Danernes?) Øland over Ha­ vet. Den bedste var han af Sydsveerne og uforglemme­ lig«. Adam af Bromens Beretning om Olaf, Gnupa (Chnob) og Sigtryg (Sigerik) taler, sammenholdt med As- frid Odinkarsdatters to Runestene, samme Sprog. Det ældste Hedeby var ved sin Beliggenhed og sin fremmede Befolkning stedse en usikker Besiddelse, og det var ikke uden Overlæg, at Kong Gotfred lagde sit Danevirke, som han gjorde. Svend Tveskægs Runestene viser, at ogsaa han maatte erobre Byen tilbage fra en