HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

Frederiksberg Have og Ny Hollænderby 19 øen eller andebakken, og som sådan har det atter givet navn til den sti, der fra havens nordre port fører forbi hollænderbyens gamle vanding op til kongevejen. Som det vil ses af plan 3, fandtes der i haven syd for Prinsens gård et menageri med bure på begge sider af en spejldam. Efter Scheels plan blev denne have for­ længet noget mod syd, og menageriet blev flyttet til denne udvidelse, så at det kom til at ligge omkring den høj, hvoraf der endnu findes rester i Haveselskabets have, og som var det gamle kaninbjerg. Derimod synes Scheels plan ikke at være blevet fulgt i detailler, idet de arbejder ved menageriet, der udførtes i årene 1704—05, foretoges efter tegning af gartner H. H. Bruhn. Dette står sikkert i forbindelse med en ændring i menageriets art. Det gamle menageri ved Prinsens gård synes kun at have omfattet fredelige dyr, sjældne høns, ænder, sva­ ner og duer samt hjorte og rener, selv om de sidste om­ tales som »vilde dyr«. En del af disse dyr synes at have haft vinterbure i gårdens nordfløj. Man har hidtil ment, at der var hestestald her, men denne vides nu at have været i en af de nordligere bygninger, og signaturen på plan 3 tyder også mere på bure end på båse. Scheel har da kun taget hensyn til disse dyr ved sin plan til det nye haveanlæg. Det nye menageri, som Bruhn blev mester for, kom derimod til at omfatte både løver, bjørne, ulve og ræve. I hovedsagen fulgte man dog Scheels plan, der omfattede fire vinkelbygninger omkring højen. På et par punkter blev Scheels udkast til selve have- anlæget ikke fulgt. De labyrintagtige anlæg i den nordlige del blev ikke fuldført. De var beregnet på, at det gemene folk kunde trække sig tilbage hertil, når det behagede de høje herskaber at promenere i haven. Var denne æn­ dring måske en kongelig tilkendegivelse af, at haven vir­ kelig skulde være en offentlig promenade? I så fald er