HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

Frederiksberg Have og Ny Hollænderby

17

at man oprindelig slet ikke havde tænkt sig andet end »et hus«? Plan 4 giver også en række oplysninger om de for­ skellige »lustqvartiere«, der knyttedes til det nye have­ anlæg. Meier kender dem så godt som alle fra regn­ skaberne, men det har været ham et stort hovedbrud at påvise, hvor de lå. De største fejltagelser begår han, fordi han går ud fra som givet, at man først er begyndt på at bygge slot­ t e t— i marts 1699 — og derefter har taget fat påhaven. Af regnskaberne ved han, at de store leverancer af buske og træer først kommer i det nye århundrede; alle have­ arbejder for årene 1698—99, og det var ikke få, hen­ fører han derfor til de ældre haver ved Prinsens gård. Men disse haver kendte han heller ikke noget rigtigt til, da han ingen planer havde over dem. Han var klar over, at der både fandtes anlæg syd og vest for gården, men han antager, at det største anlæg lå mod syd, og her an ­ bringer han da alt det, som han ikke med bestemthed ved noget om. De mange lokaliteter, som han finder om­ talt i regnskaberne for disse år, og som i virkeligheden for en del hører den nye have til, anbringer han da langs nuværende Pileallé helt ned til det terrain, hvor nu Søn­ dermarken ligger. Morsomt er det, at Meiers regnskabsuddrag er så nøjagtige og pålidelige, at man gennem dem kan korri­ gere hans egne fejltagelser. Mærkeligt er det, at ikke en ganske bestemt regnskabspost har vakt hans mis­ tanke om pålideligheden af det, han fremsatte. Der blev nemlig i 1698 rejst et ni kvarter højt plankeværk omkring haven, som Meier mente ved Prinsens gård. Men dette plankeværk var ikke mindre end 5025 Alen langt foruden et særligt plankeværk omkring fasanhaven. Dette burde have vist ham, at der ikke kunde være tale om de ældre småhaver. Det var hele det nyerhvervede areal, som blev afgrænset. 2