HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5
E jen d om m en e Nr. 3 1 — 43 i Am aliegade
261
med den forrige og ledsaget af en Tegning, der er ganske som den forrige og lige saa smukt udført. Dette hjalp, for saa vidt som Ansøgningen nu begyndte sin langsom melige Vandring frem og tilbage mellem de forskellige Autoriteter, hvis Mening Rentekammeret ønskede at høre angaaende de 4 »conditiones«. Sagen blev ekspederet gennem et af Rentekammerets Kontorer, som kaldtes »Københavns Kontor«. Her er Ansøgningen noteret som indkommet den 6 . Marts, og næste Dag blev der skrevet baade til Generaltoldkammeret og til danske Kancelli. Det førstnævnte skulde udtale sig om Punkt 2 , det sidste om 3 og 4. Det første Punkt var der ingen Diskussion om; det var jo Regeringens eget Tilbud at skænke Grun den. Generaltoldkammeret, eller som dets fulde Titel lød. »Det Vestindisk-Guineiske Rente- og General-Toldkam mer« blev først færdig med sine Overvejelser; men det var jo rigtignok ogsaa en ren Formalitet. Den 20. Marts blev der svaret, at Harsdorff kunde som sædvanlig faa Toldfrihed for indførte Materialier. Trangere var Ansøg ningens Vej gennem Danske Kancelli. Den blev herfra sendt, til Københavns Magistrat til Erklæring, og den 5. April modtog Kancelliet en Betænkning, hvori Punkt 4 blev anbefalet; derimod vilde de vise Fædre ikke give Afkald paa Grund-, Brolægnings- og Renovations Skatten. Der hengik nu atter 3—4 Uger, og først den 29. April blev en Genpart af Magistratens Betænkning sendt fra Kancelliet til Rentekammeret, d. v. s. fra den ene Fløj af »det røde Hus« til den anden. To kostbare Maaneder var nu forløbne, og det var paa høje Tid, at der blev re solveret i Sagen, dersom det skulde naas at bygge noget i denne Sommer. Men i Rentekammeret forhastede man sig ikke. Først efter 4 Maaneders Forløb havde Kamme ret sin »Forestilling« færdig, skønt denne ikke indeholdt nogetsomhelst nyt (30. August), og derefter hengik endnu
Made with FlippingBook