HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

Frederiksberg Have og Ny Hollænderby

16

der den da også huset Ny Amager og skriver 0111 det, at det vilde være meget smukt for en privatmand. Dette synes i ikke ringe grad at ændre det syn, man hidtil har haft på slottet som det centrale og oprindeligste i an- læget. Man har hidtil ment, at kronprinsen under sit ophold i Italien 1691—92 var blevet så begejstret for de hø jt­ liggende smukke kasinoer i Frascati og Tivoli, at han efter sin hjemkomst tumlede med planer om at bygge noget lignende på Solbjerg bakke nær ved sin lystgård. Dette lader sig naturligvis ikke modbevise; men udkastet til haveanlæget og de dermed følgende nøjere oplysnin­ ger om, hvilke tanker der har ligget bag, viser tydeligt, a t det var haven, der i begyndelsen var det vigtigste. Marsellis’ stik af Frederiksberg slot fra 1728 er med held blevet sammenlignet med Leon Blaeu’s stik af villa d ’Este i Tivoli (Louis Bobé: Bogen om Frederiksberg slot), men dette Frederiksberg slot har kun lidt at gøre med den oprindelige, enfløjede bygning, der lagdes på Solbjerg bakke, og som fik navnet »huset Friederichs- berg«, efter først at have været kaldt »huset Ny Amager«. Pladsen syd for huset er da også betegnet som den, hvor vogne og tjenere kunde opholde sig. Dette tyder heller ikke på, at Scheel har fået direktiver for andet end et lysthus i større stil, passende for en monark. Det er derimod forståeligt, at dette hus’ ideelle be­ liggenhed kan have vakt Frederik IV’s lyst til at skabe noget lignende, som han havde set i Italien. Af den grund fik da bygningen kun tre år efter sin fuldførelse den udvidelse, der bragte ligheden med villa d ’Este. Meier udtaler som sin formening, at hverken Frederik IV’s eller hans første bygmester, Ernst Brandenburgs arkitektoni­ ske kundskaber slog til, og at det først var, da de skolede arkitekter Platen, Ernst og Håuser trådte til, at slottet fik sin rette skikkelse. Var grunden ikke snarere den.