HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

K øb en h avn s æ ldste Ø sterp ort 239 illustrerer. Med sine Blændinger i de takkede Gavle og med sin Cirkelrose bærer det massive Porttaarn endnu Gotikens Præg. Til Forstaaelse af dets Bygningsmaade skal anføres en kort Beskrivelse af det s a m t i d i g e i 1854 udgravede Nørreports ydre Porttaarn (efter G. F. Lassen: Københavns Befæstnings-Historie, 1855): »Ved en j Sommeren 1854 foretagen Udgravning af den saakaldte Ahlefeldts Bastion stødte man paa Ruinerne af en fir­ kantet, af store røde Sten opført Bygning. Da Ruinerne blev mere udgravet, viste det sig tydelig at være en af den addre Nørreports to Portbygninger. Hele Bygnings- maaden, Murskifterne, den brudte Kant i Portaabningen etc. tilhører ganske Midten af det 16. Aarh.« »Dette ældre Nørreports ydre Taarn, som maa formodes at være op­ ført af Ghr. III 1540, havde en Længde af noget over 19 Al. og en Brede af lidt mere end 13 Alen, Størrelser, der vel ville svare til respektive 20 og 14 Alen Datidens Maal. Det nederste af begge Sidemurene var Kampesten; det øvrige bygget af de dengang alm. store, røde brændte Sten. Oven over Porten var den sydlige Mur 1K Al. tyk, den nordlige og østlige derimod 2 AL, hvilket Maal den vestlige (ombygget i Renæssance) sandsynlig ogsaa har haft.« Til disse Lassens Oplysninger skal tilføjes, at Mur­ skifternes Højde var 4 Tommer, og Forbandtet viste ude­ lukkende Løbere. Portaabningens Bredde var anselig — 6 lA Alen, og Hvælvingen bestod af en 1^ Stens noget flad Rundbue med en 1 Stens Forstærkningsbue over de m id­ terste 5 Alens Spændvidde. Takket være de konstante Forhold ved Nørreport, hvor den forhøjede og udvidede Vold holdt samme Linie indtil Sløjfningen i forrige Aar- hundrede, kunde dette og lignende Fund af ældre be­ varede Fæstningsværker her finde Sted, men ikke saa med Østerport. Som det skal ses i det følgende, nedbrødes dens Mure allerede i det 17. Aarhundrede. Om de under Christian III anlagte Voldes og Graves D i m e n s i o n e r