HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5
236
K ø b en h avn s æ ld ste Ø sterp ort
eller i Linie med den gamle Mur; thi til store Nyanlæg har der ikke været Raad. Efter den ulykkelige Belejring 1536, hvorved Chri stian III indtog København, sikrede denne Konge sig et Slags Enevælde i Befæstningsspørgsmaalet, som det hed der i Overgivelsesdokumentet: ». . . dog wille Wj (o: Kon gen) sielffuer were Kiøpnehaffnns Stadt met syn Befest- ning megtiig mett hues Skøtth, Krudt, Lodt och andre Kriigs Tilbehøring, som vdj Kiøpnehaffnn er eller were kand«. (Kbh. Dipi. I, S. 387). De store Fæstningsarbejder under denne Konge gjaldt først og fremmest Østfronten fra Nørreport til Bremerholm, hvor der langs hele Strækningen anlagdes en s a m m e n h æ n g e n d e V o l d l i n i e , de fleste Ste der et Stykke udenfor den gamle Befæstning. At Arbej det, der paabegyndtes 1539 og fortsattes følgende Aar, var forud planlagt og vel overvejet, ses af en kongelig Instrux af August førstnævnte Aar, hvori det bl. a. hedder: »Item skulde Borgmestrene Poul Hansen og Oluf Skriver undervise Voldmesteren, og udvise og udmelde ham, hvor vid og hvor bred samme D v e n g e r og G r a v e skal være, og tillige V o l d e n og al samme Byg nings Lejlighed, eftersom Kongelig Majestæt dem selv til forn udi Cantslerens og Melchior Rantzaus Overværelse undervist og befalet har.« (Lassen: »Københavns Befæst ningshistorie«, 1855, Bilag 8 ). Da Betydningen af Ordet »Dvenger« er blevet mis- forstaaet, og samme Ord netop giver Nøglen til For- slaaelsen af det hele Anlægs K a r a k t e r , skal her frem sættes den rigtige Forklaring. Lassen oversætter Side 10 »Dvenger, Zwinger, de i en Fæstnings Vold eller Mure indbyggede Taarne, der ogsaa ofte tjente til Fængsel«. Hertil slutter ogsaa en senere Forfatter sig (B. Liisberg: GI. Kbh. 1901, S. 126). Men Dr. Essenwein udtaler (Die Kriegsbaukunst, S. 192) følgende: »Durch die Errich-
Made with FlippingBook