HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

K øben h avn s æ ldste Ø sterp ort 227 ninger langs hele Muren, og Taarnene blev efterhaanden overflødiggjort. Østerport i 1400-Tallet maa i sin Arkitektur have været præget af Højgotiken og haft en spidsbuet Port- aabning. Den synes oprindelig ikke at have været for­ synet med Tag (se i det følgende), men troligvis har dens øverste Del, lig Visbyportene, dannet en Platform med et omkringløbende kreneleret Brystværn. Taarnet »Smør­ hætten« derimod synes ifølge Navnet at have haft Tag- »Hat«. (Jfr. Taarnene »Fars Hat« paa Kallundborg, Ny­ købing og Bohus Slotte. Troels Lund, Herregaarde og Slotte, 1904, S. 23). VI. De Kulturbrydninger, der i det 16. Aarhundredes før­ ste Fjerdedel rystede Europa og affødte Reformatio­ nen og Renæssancen, satte ogsaa sine Spor i Københavns Befæstning. Ikke blot blev denne Tid Vidne til store Ny­ arbejder ved Befæstningen, men fra nu af begynder først de detaillerede Optegnelser, der giver en Undersøgelse fastere Grund end de ældre Kilders vage Fremstilling. Indtil 1536 var det B o r g e r s k a b e t , der havde Ret og Pligt til at befæste Staden, en Opgave, hvori det af og til var blevet understøttet af Stadens Herrer, Bisperne og Kongerne. Derfor er det i Stadens Regnskaber fra hin Tid, vi finder de fleste Kildesteder om de nye Ar­ bejder til Fæstningens Udvidelse og Forbedring. »Magi­ stratens Vedtægtsbog« i Raadstuearkivet indeholder bl. a. Optegnelser om Fæstningsarbejder i Aarene 1505—32. (O. Nielsen: Kbh. Dipi. I. 254 fg.). Dens allerførste Ind­ førsel gælder netop Østerport, saalydende: »Anno domini md quinto (1505) tisdaghen nestfore sancti Bertholomei dag pa Køpnehaffuen raadhwss for eeth siddende raad . . . giorde Jeppe Nielsen radman rægenskab for hwess deell, som han pa byes vegnæ haffde vdtlagdt oc kostet pa