HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

12

Frederiksberg Have og Ny Hollænderby

var bibeholdelsen af Bredegade, der efter den oprindelige plan skulde have været sløjfet, samt gennemførelsen af den nye vej nord om haven, den senere Smallegade. Endnu var der dog en del tilbage at ordne ved jo r­ derne derude; men Ladegårdens, Falkonergårdens, Kalt- liusets og rådmand Fogs ejendomme skal ikke omtales her, da de ikke berører anlæget af Frederiksberg have. Det skal dog nævnes, at Scheel endnu i 1707 var virksom med opmålingerne af disse ejendomme. Så sent som 1724 var der stadig uordnede forhold i Frederiksberg by, idet der dette år fra regimentsskriverstuen klagedes over, at adskillige grunde endnu ikke var bebygget, og at jo r­ derne blev pløjet af uvedkommende. Samtidig med at byen reguleredes, skabtes der også en nyordning af vejene. Den gamle kongevej blev nu »for alle og enhver«, og en anden gammel kongevej, der gik fra ladegården syd om vængerne omkring Prinsens gård (se plan 1), blev nedlagt. På samme tid anlagdes Frederiksberg allé, om hvilken der skrives: »Dette bliver den nye kongevej, som continuerer i lige linie til den kommer på Storebroen« (stenbroen?). Hvad der ved hollænderbyens regulering var opnået til fordel for haveanlægget var inddragningen af have- lodderne ved de tidligere gårde T, U. W og X. Der er da heller ingen tvivl om, at haveplanen (plan 4) allerede har foreligget før 4. august 1697 og altså efter at først den almindelige opmåling af hele terrainet har dannet udgangspunktet for alle reguleringsforsøg, (plan 1) var tilendebragt. Det bekræftes også af en del andre omstændigheder. Selve påtegningen på haveplanen viser, at dens tilblivelse ligger mellem 13. juni (idet den omtaler den brændte by) og 4. august (idet den frem ­ sætter en plan om, at der paa den brændte hollænderbys plads skal rejses lysthuse, medens reguleringsplanen af 4. august viser, at byen skal bevares for hollænderne).