HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

Frederiksberg Have og Ny Hollænderby

11

Sagen stod nu en tid i stampe; men den 7. juni året efter blev bønderne kaldt op på amtsstuen. De havde endnu i dette år fået lov til at dyrke halvdelen af jo r­ derne, medens den anden halvdel var blevet udlagt til høbjergning under ladegården. Her blev der forelagt dem det afgørende spørgsmål, om de vilde blive boende i byen under de nye forhold, eller om de agtede at flytte. Men bønderne, der åbenbart endnu håbede på en gunsti­ gere ordning, svarede stædigt, at de hverken kunde eller vilde tage standpunkt, et svar, der naturligvis blev op­ taget meget unådigt. F ra omtrent samme tid må et nyt reguleringsforslag af Scheel stamme, hvoraf der findes en kopi i det kgl. biblioteks kortsamling. Den har fejlagtig fået påskrift om at stamme fra 1695. I virkeligheden hører den sam­ men med en skrivelse fra rentekammeret til amtmanden, som afgik 1. september 1698. Ved denne fik bønderne deres ældre restancer eftergivet, og dernæst foretoges ud ­ delingen af havejord til dem, der vilde blive, ligesom disse fik lov til at beholde den gamle trækirke, der ellers var bestemt til nedrivning, så at de fremtidig skulde have hørt ind under Hvidovre. Der havde dog allerede nu fundet en betydelig udvan­ dring sted fra byen, idet den sidste fordeling kun om­ fatter 25 ejere mod 43 året forud. Men heller ikke denne regulering fuldførtes, og ved den endelige fordeling af havelodder i 1701 var der kun 18, der forlangte fuld jord, nemlig 12000 kvadratalen, medens 5 fik halvt så store arealer. Af disse var 11 hollændere. Det vigtigste, denne regulering bragte for den kommende Frederiksberg by, *) Originalen til foranstående plan findes i nationalmuseets arkiv. I den' store firkant, der viser det projekterede omrids af Frederiksberg have, er skrevet fordelingen til bønderne af de med bogstaver mær­ kede lodder. Bønderne nævnes ved navn, således at planen giver udmærkede personalhistoriske oplysninger om byens ældste beboere.