HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

180

Glarmester-Zunft

dette hold t Svendene for en grov og strafbar F ejl, og da der nu blev spurgt ham , om han vild e erkende sig strafskyldig, svarede han nej. Da vi nu vild e bringe Sagen for Mestrene, svarede Hr. O ldermand Barclay os i Mestrenes Navn, at vi skulde søge ham hos Politiet. Da han hørte det, betænkte han sig, fordi det v ild e væ re os en let Sag at faa ham i R a sphu ­ set, da han havde sagt, at saalænge han var i København, vilde han ikke h o ld e Fred med Svendene, hvad her i Landet anses for R ebelleri og straffes. Da vi Svende nu igen bragte ham frem , fandt han sig i B illighed og har paa Grund af sine F orseelser vedtaget at give 1 Rdlr. til de Fattiges Bøsse. Han klagede over, at vi Svende ikke havd e bedt ham med til Svendeøl, men da han havde skæ ldt os for Spitsbuber og Gav- t}rve, hvad vi ansaa ham selv for at være, ind til Sagen var afgjort, saa kunde saadant ikke passe sig, at vi bad ham med. D esuden havde han haanet Mester C lausen og Mester S im on ­ sen og andre af de Herrer Mestre og sagt, at han v ild e skide dem et Stykke, og at de havde ikke noget med ham at gøre. Dette har de tilsted evæ rende Herrer Mestre fundet saa grove og uanstændige Talemaader, som kun passede sig daarligt for ham , og har derfor ikendt ham en Straf paa 1 Rdl., som de dog straks eftergav ham paa den B etingelse, at han for Frem tiden vild e op føre sig som en ærekær Svend m ellem Mestre og Svende, da han ellers v ild e drage Straffen over sig efter Lands Lov og Ret«. Selvom den her omhandlede Svend nu ogsaa h a r hørt til de værre Eksemplarer af Arten, saa giver dog hele Sa­ gen et interessant Kulturbillede af det Niveau, Svendene som Regel færdedes i. Højt var det under alle Om s tæn ­ digheder ikke, og nogen højere Dannelse var Svendene som Helhed ikke i Besiddelse af. Men heller ikke deres faglige Dygtighed h a r paa dette T id spunk t været særlig stor, fordi Faget saa at sige aldrig blev stillet overfor store Opgaver. S lutningen af det 18de Aarhundrede var saa at sige i alle Henseender en Nedgangsperiode ikke blot for Glar- mesteriet, men for de allerfleste Haandværk.