HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

Glarmester-Zunft 175 Bøde af begge Parter og en Erklæring fra Mesteren om, at han ansaa Svenden for en retskaffen Fyr. Selvom Svendene ellers i deres indbyrdes Liv og i deres Sammenkomste r havde ret stor F rihed til at gøre, hvad de vilde, og ogsaa benyttede sig deraf, kunde det dog af og til hænde, at Oldermanden og Mestrene greb ind i deres Bestemmelser og satte Begler for, hvad de maatte gøre. 1763 ser vi saaledes, at Mestrene søger at sætte en Grænse for den tilsyneladende noget overdrevne Lyst til at idømme Bøder for rene Ubetydeligheder. Det forbydes dem saaledes at kræve Straf, fordi en lod noget falde i »Kresen« eller undlod at sige »mit Gunst«. Endvidere skulde det være tilladt Svendene uden at ifalde Bøde at møde i deres Forsamlinger med Støvler, at have Punge- paryk og Halstørklæde paa. Derimod paabød Mestrene stedse at gaa med Kaarde, saaledes som det altid havde været Skik. En stærk Kontrol med Svendenes Møder havde Mestrene allerede deri, at de skulde afholdes i Olderman- dens Hus. Da Svendene saaledes havde prøvet at sætte deres Møde paa et Værtshus, blev samtlige Svende idømt Mulkt, som de ogsaa maatte betale. Mod Svendenes Ford ring om, at alle Svende skulde deltage i deres Forsamlinger, selvom de var lovligt for­ hindrede, skred Mestrene ogsaa ind. Det skete i 1773. En Svend ved Navn Kop va r udebleven fra Kvartals­ samlingen, fordi h an var paa sin Mesters Arbejde. »Die günstigen Gesellen« rejste da Spørgsmaal om, hvorvidt det kunde anses for Bet, og besvarede det med Nej. Men heri fik de ikke Medhold fra Mestrene, der udtalte, at det var ingen forstandig Tale og k u n Taabelighed, hvor- paa »die günstigen Gesellen« holdt »Abtritt« og fik senere meddelt, at Mestrenes Beslutning om, at n a a r en