HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

Glarmester-Zunft 173 givet ham en salig Død. Maatte den kære Gud modtage ham i sit Rige. Vorherre være hjerteligt lovet, og gid han ogsaa vilde give os alle en salig Henfart for Christi Skyld. Amen.« Begravelsen beskrives saaledes: »Den 30. D ecember er det salige Menneske H. H. B. ste­ det til Jorden. Men da sam tlige Svende ikke var talrige nok til at bære ham , havde de bedt nogle andre Venner om at hjæ lpe med at bære ham til Graven. Give Gud, at han vilde tage ham til sig i den evige Fred og Salighed og give ogsaa os alle en salig Henfart for Christi Skyld. Amen«. Saaledes levede man da indenfor Svendenes lille Ver­ den indbyrdes i Vekslen mellem Strid og Fred, i det store og hele altid pa ra t til at holde sammen, naa r man var en ærlig Svend, om det, der gjaldt for fælles Ære og Skik og Brug. Lad end alle disse Regler synes latterlige og smaa- lige for en senere Tid, der ikke forstaar dem. For de Mennesker, der levede efter dem, var de en Del af Li­ vet selv, fordi de var et Værn udadtil i Kampen for det daglige Brød og for den Standsbevidstlied, der rankede den enkelte op som noget for sig selv i en Verden, hvor Begreber som »Frihed« og »Lighed« endnu var ukendte, og hvo r m an endnu ikke var naaet til at føle sig som en Del af en større Helhed. II. De opbevarede Svendeprotokoller giver ogsaa en Del gode Oplysninger om det gensidige Forho ld mellem Mestrene og Svendene. I det store hele kan man sige, at Disciplinen var streng. Svendene hørte til Mestre­ nes Hus og var undergivet han s Husførelse; de tik Kost og Logis hos Mesteren, saa Pengeudbetalingen kun var den mindste Del af en Svends Indtægt. I Reglen var en Svend antaget for et halvt Aar ad Gangen, men kunde dog opsiges og var selv i sin Ret til at opsige sin Plads til Afgang en Søndag Middag.