HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

Glarmester-Zunft 171 maatte rejse, og ikke komme igen, før den gældende Tid var omme. Der gjaldt ingen Forrettigheder for ham, han maatte gøre, hvad alle gjorde. 1769 vedtoges det dog for almindelige Svende, at de kunde gaa i Arbejde hos en anden Mester uden at have været bortrejst IV 2 Dag. Men slappede man saa- ledes de gældende Regler paa et Punk t, holdt man saa meget stærkere paa andre. 1778 var der stor Strid, fordi en Svend ved Navn Münchhausen havde givet en Svend »Geskænk«, uden at denne var i Besiddelse af et P ræ­ sidentpas. Desuden havde h an ikke vist Bøsseskafferen og and re tilstedeværende Svende den Ære, som tilkom dem. Han havde nemlig ikke tiltalt dem ved Ge- skænken. Münchhausen, der derpaa havde faaet at vide, at han skulde straffes, var »seriøs« kommen hen til en af Bøsseskafferne og spurgt, hvem der kunde straffe ham. Det skulde h a n nok faa at vide, var Svaret. Ja, han vilde da godvilligt give et Gebür. Nej, det var altfor lidt for en saadan Fejl. Om det da var nok med en Ugeløn? Nej! Nogle Dage efter fulgte saa Forligsforhandlinger. Münchhausen vilde nok lægge lidt til den Bøde, han frivilligt havde tilbudt at give. Nej, det var for lidt. Münchhausen vilde ikke give mere, og Resultatet blev, at der skulde sluttes Fred. Men saa nemt gik det ikke altid. 1780 er der saa- ledes stor Strid, fordi en Svend, Zacharias Schilt, havde rejst sig m id t unde r et Møde og var gaaet sin Vej, inden Regimentet var hævet, og ikke havde givet nogen Be­ grundelse derfor. Hans Undskyldning var, at Bøsse­ skafferen ikke havde forvaltet sit Embede paa rette Maade og maattet have en anden Svend til at hjælpe sig. Han nægtede at bøde. Det samme var Tilfældet i »Amtet«. Følgen var, at Svendene nægtede at have Omgang med ham , og da h an alligevel mødte, havde 1 2 *