HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

Glarmester-Zunft 169 der ikke andet at gøre end at appellere Sagen for Mestrene, hvad ogsaa skete, idet Svendene erklærede, at de ikke vilde have noget med ham at gøre, indtil han havde klaret for sig. Da Mestrene kom sammen, vilde de imid­ lertid ikke dømme i Sagen; Svendene kunde selv straffe den Anklagede, hvis de vilde. Svendene holdt da paany Møde og vedtog, at Mestrene maatte dømme. Ved et »Verbot« sammenkald tes da samtlige Mestre og Svende. Bøsseskafferne indkaldtes for Mestrene, men disse næg­ tede paany at dømme og gav »Verbotpengene« tilbage. Svendene raadslog atter og vedtog at udtale, at »die günstigen Gesellen« ikke fandt det Ret, al Mestrene ikke vilde dømme. Ehlers blev indkald t for Forsamlingen og spurgt, om han vilde betale Bøde. Han nægtede igen. Saa maatte Svendene atter til Mestrene. Bøsseskafferne traad te tilbage, medens Mestrene raadslog, og indkaldtes noget efter tilligemed den anklagede Ehlers. Om h an nu havde betænk t sig og vilde betale. Atter nej! Saa faldt Dommen , der lød p aa en Bøde af 10 Skilling. Sven­ dene samledes igen og fik Meddelelse om Dommen. Nu var Ehlers nød t til at bøje sig. Han betalte Bøden oven i Købet med en Ek strastra f, fordi h an havde arbejdet udover 14 Dage uden at melde sig, og fordi h a n var traad t ind i Kresen med Hatten paa. Var det let at ifalde Straf for en eller anden F o r ­ seelse, naa r Svendene holdt Møde, var det ogsaa saa sin Sag at undgaa det, n a a r man færdedes paa Gaden eller paa Arbejde. Det kom altid for Dagen, om de vedtagne Regler var overtraadt, enten man nu var gaaet uden Kappe, Kaarde eller Stok, eller man paa anden Maade havde gjort sig skyldig til Straf. 1765 straffes en Svend, fordi han havde købt Kirsebær paa Gaden. Galt var det naturligvis, naa r man ikke ved given Lejlighed hjalp sin »Nebengeselle«. Det hændte 1726, 12