HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

168

Glarmester-Zunft

Ærinde skulde henvende sig til en af Amtspersonerne, maatte der optrædes meget ceremonielt, i fuld stands­ mæssig Paak lædning med Kappe og Kaarde. 1720 straf­ fes saaledes en Svend, fordi han ha r henvend t sig til Bøsseskafferen i Camisol, d. v. s. Uldtrøje. I Møderne, der indlededes med Grussen, b ehand ­ ledes iøvrigt alle Sager, der vedrørte Svendene, navnlig de Forseelser mod Haandværksbrug , der kom frem, og især beskæftigede man sig med, om nogen Svend var bleven »geschimpft«, hvad der f. Eks. var Tilfældet, n aa r man blev anklaget uden at kunn e tilbagevise Kla­ gens Berettigelse, eller hvis man havde arbejdet hos en Mester udenfor Lavet eller, hvad værre var, hos en Fusker. Svendene kunde idømme Bøder, og vilde vedkom­ mende Svend ikke betale godvilligt, blev Sagen appelleret til »Amtet«, d. v. s. til Afgørelse af Mestre og Svende i Forening eller i allersidste Instans af Mestrene alene. Forhandlingerne i en saadan Amtssamling var lige­ som hos Svendene selv meget formfuldendte. De fore­ gik altid i Oldermandens Hus efter lovligt »Verbot«. Fo r at give en Forestilling om en saadan F o r s am ­ ling, skal her en enkelt Sag refereres. 1699 var Sven­ den Marx Ehlers bleven anklaget for, at han havde baaret Vinduer udenpaa Kappen, hvad der var forbudt. Vilde en Svend bære Vinduer, maatte de i hvert Fald ikke være større, end at de kunde skjules unde r Kappen. E n saa alvorlig Overtrædelse af Skik og Brug maatte naturligvis straffes; der blev holdt Forsamling, og Syn­ deren blev forespurgt, om han vilde lade sig straffe, men svarede nej. Saa blev h an sendt udenfor, medens Sven­ dene raadslog. Da han blev indkaldt og paany forespurgt, om han vilde lade sig straffe, svarede han imidlertid atter nej. Sagen blev derpaa udsat i 14 Dage for paany at optages, men den Anklagede mødte da ikke. Saa var