HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5
168
Glarmester-Zunft
Ærinde skulde henvende sig til en af Amtspersonerne, maatte der optrædes meget ceremonielt, i fuld stands mæssig Paak lædning med Kappe og Kaarde. 1720 straf fes saaledes en Svend, fordi han ha r henvend t sig til Bøsseskafferen i Camisol, d. v. s. Uldtrøje. I Møderne, der indlededes med Grussen, b ehand ledes iøvrigt alle Sager, der vedrørte Svendene, navnlig de Forseelser mod Haandværksbrug , der kom frem, og især beskæftigede man sig med, om nogen Svend var bleven »geschimpft«, hvad der f. Eks. var Tilfældet, n aa r man blev anklaget uden at kunn e tilbagevise Kla gens Berettigelse, eller hvis man havde arbejdet hos en Mester udenfor Lavet eller, hvad værre var, hos en Fusker. Svendene kunde idømme Bøder, og vilde vedkom mende Svend ikke betale godvilligt, blev Sagen appelleret til »Amtet«, d. v. s. til Afgørelse af Mestre og Svende i Forening eller i allersidste Instans af Mestrene alene. Forhandlingerne i en saadan Amtssamling var lige som hos Svendene selv meget formfuldendte. De fore gik altid i Oldermandens Hus efter lovligt »Verbot«. Fo r at give en Forestilling om en saadan F o r s am ling, skal her en enkelt Sag refereres. 1699 var Sven den Marx Ehlers bleven anklaget for, at han havde baaret Vinduer udenpaa Kappen, hvad der var forbudt. Vilde en Svend bære Vinduer, maatte de i hvert Fald ikke være større, end at de kunde skjules unde r Kappen. E n saa alvorlig Overtrædelse af Skik og Brug maatte naturligvis straffes; der blev holdt Forsamling, og Syn deren blev forespurgt, om han vilde lade sig straffe, men svarede nej. Saa blev h an sendt udenfor, medens Sven dene raadslog. Da han blev indkaldt og paany forespurgt, om han vilde lade sig straffe, svarede han imidlertid atter nej. Sagen blev derpaa udsat i 14 Dage for paany at optages, men den Anklagede mødte da ikke. Saa var
Made with FlippingBook