HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

164

Glarmester-Zunft

forespørger Svendene i Reval saaledes hos Svendene her, om en hos dem arbejdende Oberlånder h a r givet sit Svendeøl, hvad m an kunde besvare ined Ja. Den Art Sager og Afgørelser er som sagt meget hy p ­ pige, og man k an som Hovedregel sige, at Svendene ingen Overskridelse taalte af de en Gang vedtagne Skikke. Men havde man sin Samvittighed ren, kunde man være sikker paa en god og kammeratlig Modtagelse. Enhver Svend, der trængte, kunde være vis paa at blive hjulpen efter Evne. Det første en Glarmestersvend, der ankom til Køben­ havn, havde at gøre, var at henvende sig til en Mester, hvor h a n efter de gældende Regler skulde have Natte­ leje og Ophold en Uge, hvis h an da ikke kunde faa Arbejde forinden. Havde h an paa den Maade sikret sig Logis, var hans næste Vandring til det Værtshus, hvo r Svendene holdt til. Var der arbejdende Glarmestersvende til Stede, var det deres Pligt at modtage den rejsende Svend og beværte ham , efter at den tilbørlige Gruss var afgivet. Ingen Svend maatte unddrage sig denne Pligt, og det forekommer flere Gange, at den Svend, der h a r siddet paa Værtshuset og d rukke t alene, uagtet der var rej­ sende Kolleger til Stede, blev strengt straffet. Nu gjaldt det om at faa Arbejde, og dermed skulde Røsseskafferen være ham behjælpelig, hvad der skete ved, at man gik rund t til de forskellige Mestre, indtil man traf en, der havde Brug for Svenden. Naturligvis skulde ogsaa denne Rundgang og Henvendelse til Me­ strene ske efter de vedtagne Regler, idet der dér b rag ­ tes Gruss fra det Sted, hvor man sidst havde haft Ar­ bejde. Blev Svenden nu taget i Arbejde, skete det først paa 14 Dage. I dette T idsrum va r h a n for saa vidt fri