HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

Glarmester-Zunft 163 Svendene dog ikke indlade sig, men bekvemmede sig omsider dog til at give en Bøde paa hver Vs Rdlr. for at have modsat sig Mestrenes Forlangende. Denne Dom var dog ingenlunde en Følge af, at Mestrene følte mindre fag- eller zunftmæssigt end Sven­ dene, men hævdede kun, at vedkommende Svend kunde lade sig gøre til Svend efter seestådtisk Skik. Men var der ellers noget at udsætte paa en Svend, saa kunde han ogsaa være sikker paa, at det før eller siden skulde komme for en Dag. Th i man fulgte sine Fo lk og vidste saa nogenlunde, hvo r de drog hen. Havde en Svend fo rb rud t sig mod den gældende Haandværks- skik, gjort Gæld eller paa anden Maade forset sig, saa blev der sendt Brev til Svendene derom fra det Sted, han havde forladt, og saa var der ingen Naade. Den forfulgte Svend maatte enten, hvis Forseelsen var m in ­ dre alvorlig, betale Bøde eller ogsaa rejse sin Vej igen. Saaledes finder vi, at en her arbejdende Svend efterlyses fra Hamburg. Han tilbyder at betale en Bøde, men Hamburgerne forlanger, at han skal komme tilbage og klare for sig, hvad han ogsaa blev nødt til. Paa samme Maade gik det 1718 en Svend i Køge, der havde paadraget sig Bødestraf her. Der blev skre­ vet til ham , at h a n skulde indfinde sig i København og betale, og da h an ikke kom, lod man hans Mester vide, at h an ikke kunde beholde h am i Arbejde. Saa mødte Svenden og klarede for sig. Til and re T ider kunde man dog tage Hensyn. 1708 var der f. Eks. kommet et »Treibbrief« fra Bremen med Klage over en Svend. Det vedtoges at indhente nærmere Oplysninger om ham , men dog ellers at huske paa, »at det va r Vinter og derfor en Tid, da ingen Svend godt kunde rejse«. Justitsen var i Almindelighed streng, og navnlig blev de stakkels »Oberlandere« skarpt iagttaget. 1723