HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

162

Glarmester-Zunft

som var dannet i de fleste Søstæder. Var han en »Ober­ länder«, d. y . s. udlært i en By inde i Landet, regnedes han ikke for noget, fik hverken Geskænk eller i det hele en venlig Modtagelse, forinden h an havde ladet sig gøre til Svend her og givet sit Svendeøl. Dette holdtes der meget strengt paa. Pudsigt nok synes Lavet i Lübeck ikke at have hørt til Seestädter- Forbundet, og en Svend fra denne By, der ankom 1704 og havde faaet Arbejde hos en Mester, blev tvunget til at rejse bort. Mestrene synes dog ikke at have villet bøje sig for denne Afgørelse og tilkendte Lübecker-Svenden Ret til Arbejde, men heri fandt Svendene sig ikke og afsatte deres Bøsseskaffer, »fordi h an ikke havde taget sig syn ­ derligt af denne Sag«, og idømte ham en Bøde, som han maatte finde sig i at betale. At lübske Svende — for ikke at tale om »Ober­ ländere« — paa den Maade flere Gange afvises, naa r de ikke paany vilde lade sig gøre til Svende her, fore­ kommer meget hyppigt. Bl. a. ser vi saaledes 1712, at en Svend vægrer sig ved at staa i Forsamlingen med en anden Svend, der havde arbejdet i Lübeck. Mestrene synes dog at have taget sig af Lübeckersvenden, i hvil­ ken Anledning de københavnske Svende skrev til H am ­ burg for at høre deres Mening. Hamburg gjaldt nemlig som en Slags Højesteret for Afgørelsen af zünftige Sager. Svaret lød, at i Hambu rg blev en Lübecker-Svend ikke estimeret. Københavner-Svendene mente derfor, at de billigvis heller ikke kunde det og gik til Me­ strene med denne Besked. Disse var ikke helt tilfredse med Svaret og idømte samtlige Svende en Bøde paa hver 1 Rdlr., og hævdede, at m an skulde modtage Lübeckeren, indtil der mulig kom »Treibbrief« eller »Amtssiegel« om ham , d. v. s. indtil der indløb en Klage, der gjorde Modstanden berettiget. Herpaa vilde