HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

Glarmester-Zunft 161 igennem. Resten h a r kun haft Arbejde nogle Uger eller Maaneder, allerhøjest et Aar. Men netop fordi Fo rholdet var dette, blev det nød ­ vendigt for Svendene at skabe en Organisation, der i saa vid en Grad som mulig var bygget op om den rejsende Svends Tarv. Det gjaldt om at skaffe h am Underhold, Rejsepenge, Hjælp i Sygdom og Nød, hvis intet Arbejde var at faa. Men for at sikre sig imod, at man kom til at hjælpe andre end sine egne, gjaldt det om at omgive sig med et s aadan t Net af Sikkerhedsmidler, indrette et saadan t System af Legitimationsregler, at kun den ind ­ viede kunde bruge det. Thi Eu ropa s Landeveje var fyldt af farende Folk, ikke blot rejsende Haandværkssvende, men al Slags løst Pak, Gøglere og Æventyrere mellem h inanden . Dem maatte man værne sig imod ved alle Midler. Et af disse va r nu den indenfor Haandværksfag brugelige Hilsen, den saakaldte Gruss, i Reglen en Række Høflighedsudtalelser og gode Ønsker for Fagets Mestre og Svende. At Glarmestrene h a r haft en saadan Gruss, er sik­ kert, men desværre kender vi den ikke nu. Den b rug ­ tes som Hilsen, naa r man holdt Samling, og n aa r man som Rejsende henvendte sig til en Mester eller Svend. Den var Tegnet paa, at man hørte Faget til, og at man kunde give Vedkommende Hjælp, som de altid trængte til. F o r Glarmestrenes Vedkommende ydedes den i Fo rm af »Geskænk« til enhver Svend, der kom rejsende, eller som skulde paa Farten, og alle var pligtige til at give den vedtagne Skærv. F o r den tilrejsende Svend gjaldt det imidlertid om at have sine Pap irer i Orden og sin Samvittighed ren. En Glarmestersvend, der kom til København, maatte saaledes være »Seestådter«, d. v. s. tilhøre det Fo rbund ,