HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

160

Glarmester-Zunft

Efter Svendeøllet fulgte en ny Fase i den unge Svends Tilværelse — Vandringen, thi det var ikke vel­ set, at den unge Svend blev i sin Læreby, og rigtig Ag­ telse fik han ikke, før han havde rejst. Denne Overgang fra den i alle Henseender bundne Læretid til det frie Vandringsliv var natuligvis lokkende for mange paa Grund af F riheden og Æven ty rene, man kunde nyde. Alligevel, der var dog saa mange mindre behagelige Sider ved Vandringstiden, og der skulde tit døjes meget ondt, lides Sult og Savn paa Rejsen, at man ikke kan tænke sig, at Vandringen i det lange Løb vilde lokke Svendene til at forandre Sted saa ofte, som de faktisk gjorde. Forklaringen til den hyppige Skiften Opholdssted maa da heller ikke søges i Rejselivets Til­ lokkelser alene, men simpelthen i Nødvendigheden. De smaa Ryer, de smaa Forretninger, der for Glarmestrenes Vedkommende hørte til de store, n a a r m an kunde be­ skæftige to Svende, havde saa lidt Arbejde til daglig, at Reglen var den, at Mesteren med en Lærling kunde overkomme det. Derfor maatte Svendene skifte saa tit, stadig være paa Jag t efter Arbejde, ikke blot indenfor Landets Grænser, men ogsaa udenlands. Rejselivets egentlige og dybeste Aarsag var Arbejds­ løshed. Den fattige Svend maatte ofte strejfe Eu ropa r und t i Maaneder for at finde et Sted, hvo r han i nogen Tid kunde tjene Rrødet. Og fik han endelig Arbejde, var det aldrig ret lang­ varigt. Undersøger vi saaledes Svendenes P rotoko l for Tiden 1761— 1770 vil det ses, at der i dette T idsrum h a r arbejdet 118 forskellige Svende hos Glarmestrene, hvad der betyder en meget hyppig Omveksling. Det viser sig nemlig, at af disse 118 Svende h a r kun et Par Stykker været beskæftiget i længere Tid, nemlig fra tre til fire Aar, og kun en enkelt h a r arbejdet alle ti Aar