HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

Frederiksberg Have og Ny Hollænderby 5 sen af juli blev alle bønderne kaldt op i rentekammeret, og det blev her meddelt dem, at da de stod tilbage med deres afgifter, vel sagtens ikke kunde stille kaution og nu ikke var i stand til at drive deres jorder efter b ran ­ den, kunde de ikke få lov til at beholde dem. Bønderne svarede sindigt, at det vel ikke kunde være kongens me­ ning at tage jorderne fra dem. Han kunde sikkert for­ mås til at give dem nogle års skattefrihed, da de ellers ingen udvej vidste til at ernære koner og børn. Sagen var ikke så ganske let at ordne. Som svar på bøndernes ansøgning blev de atter 13. juli kaldt op i rentekammeret. Det meddeltes dem nu, at de ikke kunde få lov til at blive på deres gamle sted, men man vilde nok høre, hvorledes de selv mente, at regeringen kunde hjælpe dem andre steder. Naturligvis vendte bøn­ derne straks blikket mod det sted, hvorfra de kom: Ama­ ger, og bad om tilladelse til, at de måtte få byen Timme- rup. Ganske vist var denne bys jord blevet lagt ind under GI. hollænderby; men de bad nu om, at den atter måtte blive lagt tilbage til byen. Svaret blev et rent afslag, der kom knap en uge efter. Kongen ønskede ikke en sådan ordning og hen­ viste til, at bønderne havde brudt de privilegier, som tid­ ligere var givet dem. I denne resolution kom første gang den tanke frem, som senere blev fulgt, nemlig at der kunde blive udvist bønderne havepladser ved deres by, men at de måtte opgive deres marker. Som det fremgår af det foregående, havde man ikke ganske opgivet den tidligere anklage for at have bort­ solgt jorderne til fremmede. På den anden side kunde den heller ikke så godt opretholdes, eftersom ikke alene enke­ dronningen ejede en af gårdene derude, men også kron ­ prinsen umiddelbart før eller efter branden havde købt jord fra fire gårde til fremme af sine egne planer. For en domstol kunde sagen heller ikke føres med det øn