HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

Børnehjemmet Nærumgaard 147 godt af at komme udendørs for at naa Badeanstalten, som ligger i en Udbygning til Gaarden. Alt, hvad vi saa, var saa propert, saa rent, som om det var blæst; men det eneste, vi ikke saa, varBørn, vi ikke engang hørte noget til dem, og jeg tillod mig da at spørge, om der i det hele taget fandtes Børn paa dette Børnehjem. Marius Jensen lo og sagde, at de kom nok — jeg skulde ikke være bange. Og i detsamme traadte vi ind i deres Legestue. Naa, der blev rigtignok et Mudder, da de saa de fremmede Mennesker, og jeg saa straks, at Forholdet mellem Børn og Fo rstander var all right. Her var ikke nogen forkuet Skyhed eller religiøs Usundhed; men F riskhed og Frejdighed lyste ud af deres Barne­ ansigter. Ved et stort Længdebord langs en Væg havde de allesammen hver sin Afdeling med Legetøj, som de for det meste selv havde forfærdiget. De viste os med Glæde og Stolthed deres Smaafrembringelser, og deres Optræden var præget af Beskedenhed og Frimodighed. Jeg talte med flere af dem, og de var alle glade for at være under Nærumgaards Tag. Det var morsomt at se en lille Pige paa en halv Snes Aar i en Krog ivrigt be­ skæftiget med at sy en Knap i en af Drengenes Trøjer. 1 Dag, det var Søndag, havde de allesammen fri og maatte lege hele Dagen — med Undtagelse af dem, hvis Ansvars­ følelse blev forøget ved f. Eks. at skulle passe Kaninerne, Duerne, Hønsene, Geden osv., et Arbejde, som der var Rift om. da det naturligvis var en Æressag at faa en saa betroet Stilling. Vi gik videre, ned til den store Spisesal, hvor de største Piger var beskæftiget med at dække Bord — et stort Bord i Hesteskoform med snehvide Duge og inde i Hesteskoen Smaaborde for de mindste. Umiddelbart ved Spisesalen laa Køkkenet, stort og rummeligt, hvor den Dame, der sørgede for Madlavningen, var ivrig beskæf