HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

4

Frederiksberg Have og Ny Hollænderby

Assessoren meddelte, at han havde købt en ejendom af Gerhard Hobro, men det havde ikke været ham mu­ ligt at få nøjagtig underretning 0111 ejendommens stør­ relse. Desuden havde han købt en part af den såkaldte fogedgård af borgmester Anders Jacobsen; men han vid­ ste, at Jacobsens søn, »Lille Peter« kaldet, også ejede en part og nogle andre arvinger endnu en part; men ingen af dem vidste noget om skøder og deres indhold, så han selv, Mule, anede ikke, om han ejede K eller K gård. Han bad derfor taksationsmændene, om de ikke, da de nu var i gang med forretningen, vilde afmærke nøjagtig for ham, hvor hans enge og agre lå, samt meddele ham, om der var fremmede, der brugte noget af hans jord. De i 1689 beordrede tilbagekøb af frasolgt jord var altså endnu ikke ordnet, og blev det naturligvis heller ikke. Hvorledes skulde de fattige hollændere også få råd dertil1) . Den 13. juni 1697 brændte en del af byen, hvad der for­ øgede vanskelighederne for de ulykkelige bønder. Rege­ ringen gav branden derimod en kærkommen lejlighed til at ordne det hele spørgsmål, som den hidtil havde følt, at den ikke rigtig magtede. Det skulde dog vise sig, at vejen frem endnu var lang. Til at begynde med var man meget venlig mod de brandlidte. De fik lov til »at nyde bechnet« for k irke­ dørene i København tre søndage i træk »til restitution for erlidte skade ved ildsvåde«. Samtidig gav man dem til­ ladelse til med en kollektbog at måtte »besøge godtfolk 1 staden i deres huse om hjælp til deres stads oprejsning«. Men dermed var venligheden også forbi. I begyndel- *) At man heller ikke hæftede sig særligt ved denne afgørelse, ses ogsaa deraf, at man året efter nøje overvejede det tilbud, som dr. Masius fremkom med, at opbygge en ny kirke på Ny amager mod at få jus patronatus over den. På bøndernes bøn om at måtte beholde den gamle kirke, blev denne dog stående.

Made with