HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

Frederiksberg Have og Ny Hollænderby 3 Som et udslag af sin interesse for den nye by op­ førte kongen i dens sydlige del en gård, som han skæn­ kede til sine fire døtre. Her afholdt hoffet en række amagerfester og dystløb på rendebanen øst for gården, den nuværende runddel, der da heller ikke er rund, men endnu den dag i dag viser rendebanens oprindelig aflange form. Den nye hollænderby lykkedes ikke så godt som dens ældre slægtning på Amager. Allerede kort tid efter dens anlæg led den betyde­ ligt under svenskernes besættelse af landet og under be­ lejringen af København. Hvad der var blevet ødelagt ved denne lejlighed blev dog genopbygget, men gårdene synes allerede på dette tidspunkt at være kommet i handelen, så at de udstykkedes i mindre gårde, ja endogså i kvart­ gårde. Dertil kom der i de følgende år misvækst, og den ene gang efter den anden måtte regeringen give bønderne derude skattelempelser. Forholdene bedredes ikke i Chri­ stian V’s regeringstid, og det kan tydeligt ses, at regerin­ gen blev mere og mere utilfreds med de uordentlige til­ stande1) . I 1689 blev derfor nedsat en kommission til under­ søgelse af sagen. Denne henholdt sig til, at de privilegier, som Christian IV i 1615 havde givet den gamle hollæn­ derby på Amager, også gjaldt for den nye by. Efter disse privilegier måtte der kun sælges jord til andre indbyg­ gere i byen og ikke til fremmede. Dette forbud havde »Nyhollænderne« overtrådt groveligt, og kommissionen fastslog, at købene skulde gå tilbage. Fem år efter lod regeringen udmelde 4 bønder af Cl. hollænderby til at taksere Ny hollænderbys jorder. Et brev fra assessor Chr. Mule viser tydeligt, hvor uord- nede forhold de forefandt derude. *) Byens markforhold er indgående behandlet af Rockstroh i dette tidsskrifts 1. rk. 4. bd. p. 246 IT. 1*