HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

Bidrag til det københavnske Bystyres Historie 125 ikke alene ensbetydende med en Klage over Magistra­ tens Administration, men maatte ogsaa — som Følge af Reglen om Indtægternes Fordeling — medføre øko­ nomiske Krav til dens enkelte Personer. Ved Omregningen fra gammelt til nyt Kornmaal var der forsvundet Landgildehavre til et Beløb af 202 Rdl. 3 $. Ganske vist udgjorde Byens Andel kun 101 Rdl. 1 $ 8 p. Da det drejede sig om mange Aar — fra 1687 — blev det dog til Penge. Som For­ retningsmand fandt Bech det ogsaa mærkeligt, at der for Smør- og Smaaredsel-Afgifterne gjaldt de samme Takster som i 1688. Var det Bønderne, som høstede Fordelen, vilde han ikke protestere. Modtog Forvalteren Ydelserne in natura, vandt han en uberettiget Indtægt. »Mine ringe Tancker ere — sluttede Grosserer Bech —r at alt, hvad af Smør og Smaae Redsel in natura le­ veres, derfor bør Forvalteren beregne til Indtægt neste Kiøbstæds Markets Priis og altsaa erstatte Staden alt det Tab, den herved haver haft«. Skønt Jagten havde givet Overskud, viste Regnskabet ingen Indtægter. Skønt Godset raadede over Fiskeriet i 8 Søer og desuden satte Bundgarn i Fjorden, gav det tilsyneladende intet Ud­ bytte. Det samme gjaldt Skovene. Alle disse Spørgs- maal forlangte Bech nærmere oplyst. Som sædvanlig optraadte Notarius med fuld Energi. Under en Sammenkomst paa Raadstuen med en Række af Magistratens Medlemmer opnaaede han ogsaa Løfte om, at adskillige af Manglerne skulde blive afhjulpne. Erstatning for Tabene udvirkede han dog ikke. Til det vigtige Spørgsmaal om Beregningen af Landgildeydel­ serne vilde Magistraten slet ikke tage Stilling. Heller ikke hos de 32 Mænd fandt han videre Støtte. Fler­ tallet viste kun ringe Lyst til at rejse nye Stridsspørgs- maal. Foreløbig godkendte det Regnskabet og udsatte