HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

Frederiksberg Have og Ny Hollænderby

2

under denne mangel, idet han har haft meget svært ved at få de mange lokaliteter, som han fandt omtalt i regn­ skaberne, rigtig placeret. Mange fejltagelser i hans frem ­ stilling af havens tilblivelse bunder heri. I den senere tid er der imidlertid fremkommet en række planer, der belyser forholdene på en udmærket måde. Disse i forbindelse med en række hidtil upåagtede aktstykker, der klargør de mål, der var sat, og de midler, der blev anvendt ved anlæget af Frederiksberg have, gør det ønskeligt at fremstille de begivenheder i sammen­ hæng, der skabte den populære have. Thi det ser ud, som om det ikke var Frederik IV’s mening at bygge sig et slot på bakken og anlægge en kongelig have derved, men derimod hans hensigt at an ­ lægge en offentlig promenadehave ved »Prinsens gård« og i denne opføre en bygning på den høje banke, antage­ lig kun tænkt som et lysthus. I. I 1651 fik Frederik III den idé at gøre Christian II’s forsøg om med at skabe en hollænderby. Pladsen hertil valgte han på nogle af Københavns ladegårds marker, der var inddraget fra en tidligere bondeby Solbjerg. Her byggedes der tyve gårde med halvdelen på hver side af en meget bred vej, den nuværende Allégade. Gårdene gaves til en del hollændere fra Amager, som fik skatte­ friheder en række år. Syd for byen anlagdes en trækirke (se planerne 1 og 2 ) med kirkegård, hvor Haveselskabets have nu lig­ ger, og i tidens løb skabtes der en bebyggelse af daglejer­ huse og lignende ved den nuværende Bredegade. Medens Frederiksberg by i sin grundplan tydeligt viser den an ­ lagte by med lige, regelmæssige gader, der skærer h in ­ anden under rette vinkler, åbenbarer Bredegade gennem sin krogede form sin selvgroethed.