HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

Bidrag til det københavnske Bystyres Historie

109

Ligesaalidt fik de 32 Mænd Tilladelse til at sammen­ kalde Oldermændene for at meddele dem Resultatet. De 32 Mænd havde ikke »det ringeste at melere sig udi Laugs-Affaires eller de af Hans Kongel. Mayest. til een eller anden Haandværcks-Svend meddeelende aller- naadigste Previlegier«. En direkte Appel til Kongen førte heller ikke til noget Resultat. Ved kgl. Reskript af 30. Marts 1770 blev det betydet de 32 Mænd, »at sliige Slags Foranstaltninger ere dem aldeles uvedkom­ mende«. Navnlig voldte det Vanskeligheder, at de 32 Mænd var til Sinds at fastholde deres Indflydelse paa Ord­ ningen af Byens finansielle Anliggender. Af gode Grunde søgte de at værne Staden mod unødvendige Udgifter. Kæmnerkassen var ikke i nogen straalende Tilstand. Borgernes Kaar var langtfra saa glimrende, at de uden Besvær kunde bære forøgede Skatter og Afgifter. Opgaven var vanskelig. For det kommunale Selvstyre har der aldrig været faste Grænser. Tit og mange Gange har Regeringen ved et Magtsprog paaført Byen Udgifter, som i Virkeligheden var den uvedkommende. Magistraten var dens lydige Tjener. Kun de 32 Mænd følte Pligt til at værne om Borgernes Pengepung. Deres Krav om Kontrol og Indflydelse rettede derfor ogsaa en Brod mod Regeringen. Det er ikke deres mindste Ære , at de ligefuldt tog Kam­ pen op. En enkelt Episode er særlig oplysende1). Trods Modstand og Uvilje fra alle Sider var det danske Komediehus med sit Tilbehør i 1750 blevet

') De flg. Begivenheder er udførlig omtalt i Overskou: Den danske Skueplads . . . II Bd. S. 342 ff. Overskou optrykker de fleste af de udvekslede Skrivelser, men har selvfølgelig ikke Opmærk­ somheden henvendt paa deres kommunal-politiske Betydning.

Made with