HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

Bidrag til det københavnske Bystyres Historie

92

rede betonet, havde Fortidens Begivenheder knyttet et særligt Tillidsforhold mellem Kongemagten og Hoved­ stadens Borgere. Paa sine Ture gennem Byen ønskede Majestæten at se glade Ansigter. Saalænge Enevælden var klog, har den i alle Lande kælet for sine Residens- stæder. De 32 Mænds Optræden viste Borgerskabets Kærlighed til Byens Forfatning, desto større var Anled­ ningen til at holde den i Hævd. For Privilegier har Enevælden altid haft Respekt. Politiske Rettigheder slog den ned eller berøvede den Livskraften. I Stæn­ ders, Byers og Enkeltpersoners sociale og økonomiske Begunstigelser gjorde den nødig Indgreb. Københavns Privilegier var ganske vist tvetydige. Et Aarhundredes Erfaringer havde dog godtgjort, at de ikke rummede politiske Farer. Desto ringere var Fristelsen til at røre ved deres Bestemmelser. Generalprokurør Stampes Erklæring bar Mærker af disse Synspunk ter1). Som Magistratens »Underordnede« — gjorde han gældende — tilkom det de 32 Mænd med sømmelig Ærbødighed at fremsætte deres Andragender og Klager. Enten de havde Ret eller Uret, maatte de aldrig an ­ gribe »deres foresatte Øvrighed med bidende Udtryk og haarde Bebreidelser«. Derfor havde Magistraten da ogsaa med Rette ført Klage over sin Kontrapart. Den kunde umuligt »taale saadant af et Collegium, der virkelig er den subordineret«. Altfor farlige vilde Føl­ gerne blive, »om de 32 Mænd saaledes skulde komme i Vane med at indvælte sig paa Magistraten«. For- saavidt var den bureaukratiske Samfundsorden sket Fyldest. I al Stilfærdighed lagde Stampe dog heller ikke Skjul paa, at de 32 Mænd havde haft Ret i ad-

!) H. Stampe: Erklæringer, Breve og Foi'estillinger . . . IV Bd. S. 234 ff.