HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_II h5

Bidrag til det københavnske Bystyres Historie 89 af, hvis vi til Deres Kongelige Majestæt allerunder­ danigst indleverede og ansøgte«. Selvfølgelig havde Magistraten foretaget Fordelingen af Ekstraskatten. »De gode Mænd« maatte da kunne begribe, »at Deres Kongelige Majestæts allernaadigste Forordning paalæg­ ger os og ikke dem at giøre denne Liigning og derfore til Rente-Cammeret at aflegge Regnskab«. »Vi ere og forvissede — tilføjede Magistraten — at Rente-Cam- meret ikke ville tage den Undskyldning for gyldig af os, i Fald vi noged denne Extra Skat vedkommende ville beraabe os paa Stadens 32 Mænds Concilia eller Samtykke«. I Overensstemmelse med denne Redegørelse for­ muleredes den principielle Paastand: De 32 Mænd maatte slaa sig til Taals med deres underordnede Stilling og finde sig i Magistratens selvstændige Optræden: »At de 32 Mænd ikke uden Magistratens Forvidende og Sam tykke kand foretage dem eller slutte noged, det har a lle­ tider været Skik og een naturlig Følge af Subordination; men at Magistraten ikke skulle kunde foretage noged til ald- m indelig Nytte og Pub lici T ieneste uden dertil at have de 32 Mænds Samtykke, b liver i vore allerunderdanigste Tanker et Paradox«. Privilegiernes tilsyneladende saa utvetydige Bestem­ melse, at de 32 Mænd »med Magistraten kand over­ veje, handle og slutte om Stadens og Meenighedens Beste, saavel som dets Indtægt og Udgifft« x), voldte ikke Magistraten nogen Vanskelighed. Ved at lægge Eftertrykket paa Tilføjelsen »efter Tiidens Beskaffen­ hed« blev de 32 Mænds besluttende Myndighed gjort fuldkommen afhængig af Magistratens Forgodtbefin­ dende. Ligesaa let satte den sig ud over deres Irie Adgang til Konge og Kollegier. Ganske vist havde de

*) Citatet er ikke helt korrekt. Se S. 85.

7