HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

548

Skoleholder Daniel Ulrichs Død

den at være blevet noget beskænket, og Wartberg sendte saa Pigen efter en Hyrevogn for at faa ham hjem. Vog­ nen kom ogsaa, men maatte holde længe, og Kusken blev til sidst utaalmodig og sendte Bud op med Pigen, at nu kørte han, hvis de ikke kom. Ulrich gik saa foran ud gennem Salen og derfra nd i Forstuen; Wartberg og Pigen kom noget bagefter, hun, fordi hun maatte hente Wart- bergs Hat, han, fordi han paa Vejen forbi Disken vilde stikke nogle kinesiske Blomster til sig som Foræring til Ulrichs Døtre. Da de nu kom ud paa Trappen, var Ulrich der ikke, og i den Tro, at han var nede ved Vognen, gik de derned. Heller ikke der fandt de ham, og da de havde ventet lidt, fordi de mente, han vel var inde i Gaarden i et naturligt Ærinde, gik de derind for at se, hvor han blev af. Der fandt de ham liggende paa Stenbroen. Han var ikke død, men det »ralrede« i Halsen paa ham, og de var klar over, at en Ulykke var overgaaet ham. Hidtil havde kun Wartberg og de to Piger været sam­ men med Ulrich, og hele Fremstillingen hviler derfor paa deres Udsagn, der stemmer godt nok overens. Men fra nu af myldrer der Folk ind paa Scenen: Værten selv og hans Kone, en tilkaldt Barber, der lader den døende Mand stable op i en Stol i Skænkestuen for at faa ham aareladt, Gæster og Naboer, Soldater, der ligger i Indkvartering der omkring, og Underfogden og hans Folk. Af disse giver Værten, Wilhelm Zahn, straks den Forklaring paa, hvor­ dan Ulrich maa være kommet til at ligge nede i Gaarden, som uden Tvivl er den rigtige, og hvis Sandsynlighed intet senere Vidnesbyrd afsvækkede: Ulrich, der var en gam­ mel Mand og havde faaet rigeligt at drikke, er efter at være kommet ud i den mørke Forstue begyndt at gaa ned ad Trappen, men i Stedet for at følge denne er han tumlet lige forover mod Svalegangens Rækværk, der kun var godt en Alen højt, og er styrtet ned i Gaarden. Han laa paa den ene Side, den, hvor Saarene senere blev paa