HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

Skoleholder Daniel Ulrichs Død

5 4 4

gaaende.« Egentlig havde Wartberg Ærinde andet Steds og »excuserede sig formedelst sine Affaires«, men lod sig dog »persuadere« til at gaa med ind hos Ulrichs, hvor de satte sig til at drikke Franskvin, dog kun nogle »Spitz- glasse« hver. Blandt andet spurgte Ulrich nu sin Gæst, hvad »Negotie« han havde hjembragt, og da Wartberg svarede: The og Porcelain, bad Ulrich ham om et Pund The og et Par Thekopper. Det lovede Wartberg ham, naar han vilde skikke Bud derefter; men Ulrich holdt paa (»med Ed og Persuasion«), at han vilde følge med hjem samme Aften og faa Tingene, inden Løftet gik i Glemme­ bogen. Da det nu alligevel var blevet for sent for Wart- berg at røgte sit Ærinde, gik de sammen hjem til hans Logemente i Zahns Værtshus, kaldet »Engelske Børs«, i Nyhavn1) . Daniel Ulrich havde 3 Børn, en Søn paa 22 Aar, som gik i Frue latinske Skole2), samt 2 Døtre. Den ældste af disse, Cathrine, der aabenbart i Moderens Fraværelse har følt sit Ansvar som Husmoder, satte sig ved Vinduet for at vente, til Faderen kom hjem. Det regnede af og til, mens hun sad der, og Faderen, der ellers ikke plejede at blive længe ude, lod stadig vente paa sig. Da Vægteren havde raab t 12, besluttede hun at gaa ud og faa ham med hjem. Hun vidste, hvor han var gaaet hen, og hvis Gæst han var, og da hun kom til Zahns Værtshus, b an ­ kede hun flere Gange paa, indtil Døren til sidst blev luk ­ ket op af en Mand »af maadelig Positur, med Paryk og kastaniebrun Kjortel«3). Ham spurgte hun, om her ikke logerede en Kinafarer, og om Ulrich ikke var hos ham. Manden svarede jo og førte hende ind. De kom først 1) Set. Annæ 0 . Kv. Nr. 3. 2) Han blev Student 1739, fik Aaret efter Bestalling som Skole­ holder og fortsatte nogle Aar sin Faders Virksomhed. En Tid var han Skrive- og Regnemester for Søkadetterne og døde vistnok 1781. 3) Det var Værten W ilhelm Zahn.