HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5
Grev Mogens Friis’ Palæ. 529 om de to Ejendommes Oprindelse og senere Historie, saa meget mere som de hører til de bedst bevarede Bygnin ger fra Midten af det 18de Aarhundrede, som har skæn ket København saa meget af dens bedste Arkitektur. Hjørnestedet har i det ydre endnu ganske samme Ud seende, som den kort efter Opførelsen udførte Afbild ning i Thuras »Hafnia hodierna« viser; Nabohusets Façade synes heller ikke at være forandret, og i det indre er der i begge Huse ikke faa Værelser, som har bevaret deres oprindelige Udstyrelse med Stuklofter, Paneler m. m. Den første Ejer og Bygherre var Kommitteret i Rente kammeret, Justitsraad Jacob Barchmann, en vel anset Embedsmand, som havde tjent sig op fra Kopist i Kam merkancelliet (1730) og endte som Etatsraad og Kom mitteret i det vestindisk-guineiske Rente- og Generaltold kammer (fra 1760). Barchmann ihavde ogsaa meget med Bygningssager at gøre; da Christian VI i 1742 ophævede Generalbygimesterembedet, som sidst havde været beklædt af Slotsbygmesteren Brigadér Hausser, og overdrog dets Funktioner til en Bygningskommission, fik Barchmann Sæde i denne sammen med Hofbygmestrene Thura og Eigtved og to Embedsmænd fra Partikulærkamret. Hans nye Hus var dengang allerede under Bygning, og han har vel derved henledet Opmærksomheden paa sig som en Mand, der havde Interesse for god Architektur og Fo r stand paa Bygningsvæsenet. Huset paa Hjørnet af Ny Kongensgade (Matr. Nr. 236) er opført først. Grunden købte Barchmann 12. Februar 1740 af den bekendte Overlandbygmester Johan Cornelius Krieger, Stamfaderen til den Kriegerske Slægt. I Skødet beskrives den som en Plads beliggende i Fride- richsholm paa Hjørnet af Printzens Gade ud til Kanalen, i Henhold til Stadskonduktør Elovius Mangors Maalebrev af 11. Marts 1709, med derpaa staaende liden Vaaning. Købesummen var 1300 Rd. Courant. Krieger overleverede
Made with FlippingBook