HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

486

Kastellets Marketenderier

eget Afsnit; herude har man alle Dage været adskillige Hestelængder bagud for den øvrige By, hvad der rnaaske illustreres bedst ved, at medens Gasbelysning indførtes i København i 1857, naaede den først ud i Kastellet i 1882. Den lille Meddelelse i 1833 om Anbringelsen af den ene Olielygte giver os en Anelse om, hvilket Mørke der har maattet ruge over den lille By i de forudgaaende 150 Aar. V. I den næste Periode, Tiden fra 1841 til den 14. Juli 1854, der bliver det sidste og betydningsfuldeste Vende­ punkt i Marketenderiernes Historie, hører vi ogsaa om deres Indre og erfarer 28. Juli 1841, at Fortunstok- ken i 1. Etage havde en Spisestue for allerhøjest 24 Mand, at Butikken var 23 Kvadratalen stor, og at der i 2. Etage var en særlig Spisestue med Plads til 16, hvor Underof­ ficererne nu spiste for sig selv; i Elefantens Marketenderi var Mandskabets Stue 28, Underofficerernes 38 Kvadrat­ alen stor1). Den 30. August 1842 findes der i hvert Mar­ ketenderi: 1 stor fortinnet Kobber-Madkedel, 1 mindre do., 1 Jernbeholder med Malmhane, 1 Kobber-do. med Tud, 1 Egetræs Øllad, 1 Disk med Skænk og 12 Skuffer, 1 dobbelt Hylde inddelt i flere Rum, 4 Borde, hvoraf 2 paa faste Ben, 12 Bænke, 1 liden fast Hylde og 1 lidet fast Bord2). Til Skildringen af det Indre maa vel ogsaa føjes, at der 5. November s. A. klages over, at Mæng­ den af Kakerlakker er saa stor, at Mandskabet kun med Modbydelighed kan spise Maden, fordi disse Dyr hyp ­ pigt findes i den3) ; den sidste Dag i Aaret bliver de dog grundigt udryddede4). I 1846 tales der om, at Pladsen er meget kneben, og Marketender Winzer beklager sig over, at der intet Spisekammer findes, saa at Madvarer, Mælk og Fløde maa opbevares i Butikken, hvor der bli') Krabbe. 2) Indk. Skr. 3) Korrespondancebog. 4) Indk. Skr.