HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

Kastellets Marketenderier 481 Februar 1833 paalægges det Marketenderne at levere Soldaten et godt og forsvarligt Middagsmaaltid, uden at de derved bør have nogen Fordel (!), fordi der paa anden Maade er tilstaaet dem Fordele, saasom at bo husfrit, at være fri for at betale Skat og have Adgang til betydelig Fortjeneste paa Grund af den store Indkvarte­ ring. Ved samme Lejlighed gik man ud fra, at Marke­ tenderne kunde have varm Mad tilfals fra Kl. 11—3, og paa de Dage, paa hvilke der blev afholdt større Manøv­ rer, til Kl. 6 å 71). Den 9. September 1824 indførtes en Bestemmelse, som ha r holdt sig til de seneste Tider: »I hvert Marketenderi skal være ophængt en Tavle, paa hvilken den inspektionshavende Underofficer tegner sit Navn, at vedkommende kunne vide, hvem d e r paa Ste­ det har at befale«2). Saa længe Slaverne eksisterede, havde Kastellet sin store Del af dem; de fik deres Mad fra Marketenderiet i Elefanten, hvad enten de sad indespærrede og fik den bragt, eller de under Inspektion færdedes frit i Kastellet, hvor de forrettede det mest uhumske Arbejde, og saale- des kunde spise den i selve Marketenderiet. Der var selv­ følgelig særlige Bestemmelser for dem; saaledes blev det 15. November 1825 forbudt dem at opholde sig der læn­ gere, end at de staaende kunde nyde, hvad de havde ind­ krævet3). Den 16. Februar 1827 beklager Slaverne sig til Regimentskirurg P. H. Hjorth, der førte Tilsyn saavel med dem som med Statsfangerne, over, at der var for mange »Grøddage«, og at Smørrationen, 3 Lod pr. Uge, var for ringe, hvorefter Hjorth indstillede, at en Grøddag om­ byttedes med en Oksekødsdag, medens han dog ikke kunde anbefale Smørrationens Forhøjelse4). I Maj 1834 fortæller F ru Petersen, gift med Kastellets daværende Præst, Johan Henrik Petersen, at Slaverne fik deres Mad i et Skur, der laa bag Elefantstokken ud for *) Kjerulff 1901—04. 53. 2“ 8) Befalings. Bog. 4) Indk, Skr.