HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

446

En græsk Arcliimandrit i København

ingen af Delene skete, og hverken Johan Lyders eller no­ gen anden hørte siden det mindste fra Athanasius Doro- stamus. Saaledes henstod Sagen i tre Aar. Pengene laa stadig i Præsidentens Skab, Archimandriten var og blev borte, og Spisemester Lyders overhængte Missionskollegiet, der som Bestyrer af Vajsenhuset, var hans Foresatte, med Bønner om at faa sine udlagte Penge tilbage. Det drejede sig om 82 Rdlr. 5 Mrk. 13 Sk., hvilket var temmelig mange Penge for en Smaamand at miste. Kollegieherrerne sva­ rede i Begyndelsen, at de vidste ingen Udvej, men mente dog tilsidst at maatte gøre noget og indberettede i 1746 Sagen til Kongen. Deres Skrivelse er undertegnet af Over­ sekretær Johan Ludvig Holstein, Borgmester Enevold F a l­ sen og Professorerne Markus Wøldike og E rik Pontoppi- dan, og i den kommer for første Gang nogen Mistillid til Dorostamus til Orde. De kalder ham »en vis grækisk Gejstlig, der gav sig ud for en Archimandrit fra Konstan- tinopel«, og de bruger det Udtryk, at »Kollekten ej blev ham betroet«. Da der nu er gaaet saa lang Tid, siden han forsvandt, er der ingen Udsigt til at høre fra ham, og de indstiller derfor, at Lyders faar sit Tilgodehavende udbe­ talt af de indsamlede Penge. Saaledes blev det da ordnet. Pengeposen aabnedes, de 82 Rdlr. 5 Mrk. 13 Sk. blev ud ­ tagne af den og Spisemesterens Kvittering lagt i Stedet. Og saa gik der igen et Aars Tid, hvor Pengene stod urørte i Præsidentens Skab. Og der kunde de have staaet endnu og ventet paa at blive anvendte efter deres Bestemmelse, hvis der ikke i 1747 havde meldt sig tre Mænd, der var kommen i en slem Forlegenhed og havde Brug for Pengene, rigtignok ikke til at løskøbe tyrkiske Fanger for, men til at dække et Underskud i den dem betroede Kasse, det var Sjællands Biskop Peder Hersleb, Borgmester Erik Torm og Sogne­ præsten ved Helliggejstes Kirke Ejler Kaasbøll. De tre