HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

Et gammelt Manuskript om Rømers Observatorium Tusculanum 425

at være borte. Endskønt jeg ved et fornyet Eftersyn i Juni d. A. har gransket Jordbunden nøje, har jeg ikke fundet noget af den hvidbrændte Flint, som ofte ligger paa Tomten af en Dysse, ej heller ligger der mere F lin t­ afslag end ellers paa Marken. Men den lokale Tradition siger, at Dyssens Plads just var paa det højeste Punkt. Efter Pejlingerne skal Dyssen fra Observatoriet ses en Kende nord for Linien til Frue Kirke. Herved er Øst— Vestlinien givet. Den gaar meget nær midt igennem det af mig tidligere for Observatoriet betegnede Omraade (jvf. Kortet S. 160). Herfra faar man, naar Kikkerten rettes mod Frue Taarn, meget nøje det samme Billede i Synsfeltet, som Besøgeren fik 1766—67. Til at komme videre skulde Pejlingerne med Astro- labiet kunne benyttes (S. 416). Lægges de med Centrum over et Punk t Vest lidt til Syd for det højeste Punkt (Kote 38), faas for en Del af dem helt god Overensstem­ melse; men andre svigter. Forfatteren har aabenbart haft god Grund til at klage over, at Vejrforholdene ikke var ham gunstige. Men der synes ogsaa at være sket Fejl eller Forveksling ved Optegnelsen. Sigtet til Kongehøjen, der dog var saa nær, kan ikke bringes i Overensstemmelse med Sigtet til Pilenborg og Rodyssen. Ogsaa Nordnaalen er urigtigt indlagt (uden Hensyn til Misvisningen?). Naar det dog hedder, at Observationerne »træffer temmelig vel ind«, kunde det sigte til, at der for Pejlingerne til Roskilde Taarne, Hvedstrup, Ledøje og Brøndshøj Kirker (thi det maa være til disse, der er pejlet), saavel som Frue Taarn, har været Adgang til et vist Korrektiv, nemlig Sammen­ ligning med det samme Aar eller Aaret forud udkomne Detailkort af Videnskabernes Selskabs Atlas, hvor unøj­ agtigt end ogsaa dette var. »Sigte til en Hoy« maa gælde en af de nu næsten helt forsvundne Høje i Partiet om Stenagergaard. Men Udgangspunktet kan kun ligge højst ca. 50—-75 m fra Punktet 38.